Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/18

– 18 –

kanske; men det, som især gjør, at jeg mindes hende, er, foruden alle de gode Smagebiter, hun gav mig, den deilige Sangstemme hun havde. Hun kunde en Mængde Viser, og der gik vist ikke mange Dage, uden at hun maatte synge for mig. Hun var mange Aar (vist 10) ældre end jeg, og voxen, medens jeg var Barn, men som oftest føiede hun mig i at synge, og jeg har sjelden hørt Musik, som har gjort et saa dybt Indtryk paa mig. Især var det Sangen (af Ingeman tror jeg): „Kjære Moder, hvorfor sover Du, paa det haarde Egebord saalænge“ – som stemte mit Sind til en forunderlig barnlig Vemod. Martes Moder var død, og hendes Stedmoder, Mary Armberg, var en brav men streng Kone. Hendes egne to Børn, Anne Marie og Haagen, som vare mine Jevninger omtrent i Alder, jetede aldrig. Thi Mary holdt dem for gode dertil. Det kan nok hende, at Marte Søgaarden, naar hun sang bemeldte Vise, tænkte paa, at hun var Stedbarn og maatte deltage i den lave og simple Jetersyssel, som hun rimeligvis aldrig havde kommet til at gjøre, hvis hendes egen Moder, hvem hun som Barn havde set paa Ligbaaren, havde levet. At høre Marte lokke (kaue) Morgen og Aften var ogsaa en hel Nydelse. Den blev ny og smukkere for hver Gang syntes mig denne simple ensformige Melodi i hendes Mund. Hun blev gift til Stensbø i Brandvold. Om hun lever nu, ved jeg ikke. Men det var om Syslerne, jeg skulde fortælle, og foruden Jetning, saa var det Brak-Pløining og Harvning, Kastved- og Reisvedhugning, samt Næverløbning, som foregik imellem Vaar- og Slaataannen. Jeg kan knapt mindes længere tilbage, end jeg maatte være med paa alle disse Arbeider, og før jeg var confirmeret gik jeg ofte alene paa samme, og det faldt mig mangen Gang tungt og trættende. Næverløbningen, som foregik i Græslien, omtrent 1 Mil nord for Sæteren, var jo ikke saa farlig tung, men i den frodige og tætte Skov i Græslien var der en saadan overhændig Masse Myg og Mihanke, at det var næsten umuligt at berge sig for dette