med er man snart færdig og vender igjen uvilkaarlig sit Blik paa det Byen omgivende Landstad der frembyder paa en Gang en Ynde og en storartet Skjønhed, som jeg endnu ikke har fundet overtruffen, uagtet jeg nu har gjennemvandret de for sin Naturskjønhed mest berømte Dele af vort Land og set store Dele af Sverige og Danmark samt lidt af Trakterne omkring Hamburg. Jeg har hørt Folk med Smag og Skjønhedssands, Norske og Udlændinger som har reist i Sweits, Italien Rusland Orienten og Amerika, udtale sig paa samme Maade. Over den store, vakkre Romsdalsfjord med sine 5 Grene, sine Holmer og skovbevoxte Øer har man Egesdals-, Romsdals- og Vestnæsfjeldene, strækkende sig i en Bue fra Øst mod Vest langs Horizonten ligesom i et uhyre Bølgedrag i Høider vexlende mellem 2,000 5,000 Fod, men nærmere betragtet fremtræder de i en utallig Mangfoldighed af Kammer, Horn, Topper og Styrtninger i de mest maleriske Former. Mod Nord har man en Fjeldkjede, som strækker sig fra Thingvoldsfjorden til Julsundet i Høider mellem 1,000 og noget over 2,000 Fod. Ved Foden af disse Fjelde ligger langs Fjorden en Strimmel, som er ryddet og bebygget og i den nærmeste Omegn af Molde forskjønnet med vakkre Alleer langs Veien og op til de mange standsmæssigt bebyggede Gaarde, og imellem disse og den nævnte Fjeldkjede herlige Løvlier. Især er Stranden mellem Molde og Elgsaas yndig. Hvor man ellers gaar op i Lierne eller paa Høiderne ved denne Strand, Fanestranden, har man de mest afvexlende og herlige Prospecter for sig. I Vest har man Otterøn, i Øst Skaalen, begge vakkre topformede Fjeldhøider paa over 2,000 Fod. En Tour fra Molde til Elgsaas en vakker Sommerdag frembyder saaledes et sjeldent yndigt og herligt Skue af Naturskjønheder, og den Dag, jeg første Gang gjorde denne Tour, staar endnu efter 24 Aars Forløb lys levende for mig som en af Glandspunkterne i mine Minder af denne Beskaffenhed.
Og hvordan var nu Folk og Forholde i dette af Naturen saa malerisk skjønt udstyrede Landskab og i den lille pene By Molde? Og hvad har jeg røint og løint, hvad har jeg udrettet og tænkt i de 24 Aar, jeg har boet her? Ja det er disse Spørgsmaal, jeg nu skulde gaa over til at besvare, men Kræfterne svigter og bliver det ikke bedre med mig, end det har været i de sidste Uger, kommer jeg vistnok til at standse og nedlægge min Pen her.
