Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/25

– 25 –

Endnu medens Høstpløiningen varede, begyndte Tømmerhugsten. Min Fader hug, som før anført, ikke mere, end han behøvede til Skatter og Udgifter samt Indkjøb af Sild, Salt og Korn. Heraf indses altsaa, at han maatte hugge mere Tømmer, jo daarligere Aarveien var. Naar jeg var færdig med Pløiningen, maatte jeg afsted til Brusætermarken og være med paa Tømmerhugst, som var et meget tungt Arbeide for mig. Vi laa i en Hølade i Brusæteren de Gange, jeg var med og huggede i Juberget, og mit Arbeide var især at barke (med Øx at skrælle Barken af Stokkene), medens Andreas Husmand og Broder Søren fældte og kuttede og Fader ligeledes, hvorhos han mærkede Tømmerets Længde og hug Øine og Bumærke paa Stokkene. Saasnart Hugsten var færdig, og Myrene saavidt tilfrosne, at de bar Hesten, begyndte Tømmerlunningen. Den var ligesaalidt som Tømmerhugsten noget Smaagutarbeide, men jeg maatte alligevel være med. Fader lagde Stokkene tilrette og spændte Stokkene til Skjækerne med en Lænke, og jeg kjørte dem afsted til den bestemte Lunneplads. Det stod ikke paa at udføre dette Arbeide, naar Marken var nogenlunde fremkommelig, men paa flere Steder var det saa ulændt af Topper, Stene, Tuer, Myrhuller og Fordybninger, Træer og Busker, at Stokken sad fast som det bedst var, og her gjaldt det altsaa at have et skarpt og øvet Øie for at finde den bedste Vei, og, naar Stokken var kjørt fast mellem Træer og Stene at se, hvor Vægtstangen skulde anbringes for at saa den løs. Studierne for at vælge den bedste Vei og for at finde det rette Punkt til Anbringelse af Haandspigen for at hive og faa Stokken løs samt Arbeidet hermed, var saa anstrengende og angreb mig ofte saa grundig, at jeg endnu den Dag idag efter omtrent 40 Aars Forløb har enkelte af disse Fjetringer og Ulænder, hvor jeg arbeidede timevis for at faa Stokken løs, i en saa lyslevende Erindring at jeg synes, jeg ser baade Stenene, Stokken og Hesten m. V., samt min Faders lynende vrede Øiekast, naar jeg havde kjørt saa fast, at jeg maatte ty tilbage til ham un-