Spinningen. Om Høsten havde Qvindfolkene desuden at rebbe og hugge Løv og klippe Sauerne. Husets hele Befolkning var saaledes i en travel Virksomhed før Jul, og Alle, Store og Smaa, imødesaa derfor denne Hvilens, Glædens og Velværets Fest med stor Længsel. Og hvilken Nydelse var det ikke ovenpaa det tunge, haarde, vedholdende Arbeide, ovenpaa den tarvelige Hverdagskost, i Julen at faa hvile og spise den bedste Mad og fryde os ved Julebordet med Sang og Bøn og komme sammen med Slægtninge og Barndomsvenner til Leg og Munterhed hver Dag i 14 Dage.
Allerede tidlig paa Efterm Juleaften var alt Arbeide i Regelen færdigt, og Kornbaandet sat opover Lølovtaget, og saasnart det blev mørkt, blev Julebordet dækket og Lysene tændte, men forinden maatte Alle lauge (bade) sig og tage rene, ny Klæder paa fra Top til Taa. Alle maatte være pyntede. Og saa samlede vi os i den renvaskede, vel oplyste og varme, deilige Stue med hvide Rul-Gardiner for Vinduerne og sang et Par Jule-Salmer og frydede os med Tak og Pris til Gud, ikke alene, fordi han havde sendt os sin Søn som vor Frelser, men ogsaa for de timelige Goder, hvoraf den herlige Julekost indtog en fremragende Plads. At faa sove til lys Dag, faa Ølost og Smør og Brød med Ost paa paa Sengen, at staa op i varmt Værelse, og gaa i ny, rene, pene Klæder, kjøre Lystturer, synge, dandse og lege med Gutterne og Smaapigerne, hvilken Herlighed! Men Juleaften maatte dog alt være høitideligt og alvorligt og ligedan første Juledag, da vi enten maatte i Kirke eller holde Andagt hjemme. Her var det atter jeg, som maatte være den fornemste Deltager, thi da jeg havde den bedste Sangstemme og var den flinkeste næstefter Far og Mor til at læse, maatte jeg som ofteste, ikke alene anføre Sangen, men ogsaa læse Prædiken. Jeg var ofte lei af dette om Søndagene, men nu, Juleaften og Juledagene, gjorde jeg det med levende Glæde. Jeg, ligesom Forældre og Søskende, vare nu i sand religiøs Stemning, og i den oprigtigste Tro paa
