Sorknes med Toverud kaldes den Strækning af Grue Sogn, som ligger mellem Sorkaaen, Glommen og Grændsen mod Hoffs Præstegjeld. Her boede i min Barndoms- og Ungdomstid omtrent et Snes Selveiere og Leilændinger, hvorunder hørte en hel Del Husmænd og enkelte Inderster. Sorknes-Husene laa samlede i en Klynge og dannede en liden Landsby, medens de øvrige Gaarde og Pladse laa spredte i en Afstand derfra fra 112 til 14 Mil.
Skjønt denne Afstand jo var liden for Folk paa Landet, som er vant til at bruge Benene, var den dog stor nok til at bevirke, at Sorknesfolkene for det meste sluttede et Lag, og Toverud og de øvrige Gaarde et andet. Sorknesfolkene kom kun undtagelsesvis til Dandsemoro i Toverudgreina, medens Beboerne udenfor Sorknesgreina oftere indfandt sig til lignende Fornøielser paa Sorknes, men det var ikke frit for, at mange af Sorknesfolkene da ansaa Selskabet for noget blandet og derfor holdt sig for gode til at være med. Undtagen i Skoletiden holdt Børnene paa Sorknes sig med sin Moro ganske adskilte fra de udenfor boende Naboers Børn; men Skolekredsen omfattede alle omkringboende Opsiddere lige til 12 Mils Afstand og da maatte alle Børn være sammen. Men skjønt Sorknesfolkene saaledes for det meste levede et Liv for sig selv, var der dog mange Berørings-Anledninger baade i Yrke, Alvor, Leg og Gammen, saavel med de nærmeste Beboere omkring Sorknes som Folk fra Grue og Hoff, og undertiden kunde der være samlet over 100 Mennesker paa Sorknes ved en Dandsemoro, især i Julehøitiden, ved store Auktioner eller andre Anledninger. Sorknesfolkene vare ligesom Naboerne raske, store, stærke, qvikke og modige Folk med et godt Udseende,
