Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/32

– 32 –

havde fulgt fra Stubben i Sætermarken til Vælten ved Stenvadet; de vare alle i mine Øine fuldgode og fortjente den bedste og mest opmærksomme Modtagelse disse Stokke, men efter et hurtigt Øiekast og af og til med et Stik med Klaven, fik de i en rivende Fart sin Karakter „7 Alen 11 Tom“, „8 Alen 10 Tom“, „10 Alen 12 Tom“, og med det samme dette var sagt 5 Hugmærker, og dermed var de solgte disse Skovens Herligheder for den Pris, Udsendingerne bestemte, uden noget Hensyn til alle de tunge Tag, de havde kostet mig og Mine. Det var en almindelig Mening i Bygden, at Embedsmænd og Storkaxer fik mere, ja ofte dobbelt saameget for sit Tømmer som simple Bønder, og dette skulde stikke deri, at Tømmermærkerne ved Modtagelsen af de simple Bønders Tømmer anvendte mere end en streng Maaling, saa at største Parten blev Undermaal, medens deres Venner, Kaxerne og Embedsmændene, hos hvem de boede og levede som Herremænd, fik største Parten Maals Tømmer. Jeg hørte aldrig min Fader yttrede sig herom, men jeg mærkede stadig, at han var mindre vel fornøiet, ja ofte yderst misfornøiet med Maalingen. Desuagtet forholdt han sig næsten aldeles taus under Annammelsen, og lod de to Herrer maale, skrive op og mærke hans Tømmer uden at føre nogen anden Kontrol dermed, end at han var tilstede og saa paa, at Tømmermærkeren, naar det forlangtes, satte Klaven paa Stokkenes Topender og raabte som ovenanført: „10 Alen 12 Tom, 8 Alen 11“, 7 Alen 10“ o. s. v., medens Bymanden stod og tegnede op med sin Blyant i en Bog. Saavidt jeg mindes lød Kontrakten mellem Tømmerets Kjøber og Sælger paa, at denne under en vis Bod pr. Tylt (1 a 2 Spd.) skulde levere et vist Antal Tylter til 7, 8 og 10 Alens Længde og en Tykkelse i Toppen fra 10 til 12ʺ, saaledes at der kun regnedes hele Tommer, og at Alt, som var under 10 Alen, gik for 8 Alen og Alt under 8 Alen for 7 Alen &c. Det vil heraf let indses, at „Mærkerne“ havde et Spillerum, som de kunde benytte efter Behag til at lade