Mænd og Qvinder. Det samme var Tilfældet med at stelle i Haven, som bestod af et Blomsterbed nærmest Vaaningshuset, et Bed for Gulerødder Pastinakker og Persille, et for Sukkererter, et for Kaalrod (Kaalrabi) og et for Hode-Kaal. Paa begge Sider af disse Bed var Stikkelsbær og Ribs og i Bakkeheldingen mod Vest Bringebær, Hæg og Rogntræer, mod Syd var der to Torvpaller (Sophaer af Torv), og paa den østre Side af disse plantede jeg paa den heromhandlede Tid et lidet Heggetræ, som endnu staar der, og af min Broders Børn kaldes „Heggen hans Gunnar Fabro“. I Nord laa Haven i Ly af Vaaningshuset. Denne i mine Vine deilige Have var mig et kjært Sted og en vakker Sommerdag at sidde i „Pallen“ der og læse, synge eller lege hører blandt mine behageligste Barndomsminder. Og saa naar Bærene, Kaal- og Gulroden var moden! Hvor disse Frugter smagte herligt.
Men endnu har jeg nogle Udretninger at fortælle om, som jeg udførte eller var med at udføre. Og deriblandt hører da for det første Byreiser, for at kjøbe og hjemkjøre Sild og Salt samt Korn, hvilket egentlig skulde udføres paa Vinterføret, men ofte paa Grund af Tømmerkjøringen maatte foretages paa Sommerføret.
Den første Gang jeg var med paa en saadan Reise til Christiania var sammen med Fader. Vi kjørte hver vort Læs, jeg med en liden mindeværdig musgraa Hest, tilhørende min Broder Peder. Det var med blandede Følelser, jeg tiltraadte denne 1214 Mil lange Reise, da jeg tidligere ikke havde været længere fra Hjemmet end til Kirken, og jeg havde hørt saameget om alle de Farer, man kunde være udsat for; især var det Røverne i Gjelleraasen som ængstede mig, ikke at tale om alle de slemme Farsund og de fæle Fanter paa Byveien og i Byen. Men Glæden over at faa se mig om, komme til Byen og der træffe mine Slægtninge Mari Faster og Sophie Moster og hendes 3 Børn, var dog den langt overveiende.
