Strupen. Uf, hvor det smertede at se Andreas, som almindelig udførte Slagtningen, langsomt sprættede op Skindet paa Strupen af Dyret, flaade lidt til begge Sider, greb begge Struperne og trak til Siden, og saa endelig gav Dyret lidt efter hvert flere Knivstik mod Hjertet og tappede Blodet af det, til det døde. Nu skulde jeg gjøre dette forfærdelige Arbeide! Der var ingen Raad til at undgaa det; thi bede mig fritaget eller sige, at jeg ikke kunne gjøre det, vidste jeg var faafængt, og faa nogen anden til at udføre det, som jeg skjønte netop var paalagt mig, for at jeg skulde lære mig op ogsaa til dette Yrke, turde jeg ikke. Jeg maatte altsaa gjøre det og gjorde det ogsaa nogle Gange senere efter Paalæg, men det staar endnu for mig med den samme uimodstaaelige Afsky, og jeg mindes saa grant, hvorledes det hver Gang tog paa mig.
Jeg vilde ønske og haabe, at Folket lærer sig op til en anden og mindre pinlig Maade at slagte paa end den her beskrevne, og at ingen Husfader paalægger fine Børn hverken at være med og holde i, eller udføre dette blodige Haandværk, naar de have en medfødt Rædsel derfor. Selskabet til Dyrenes Beskyttelse har udgivet et Skrift om Slagtning paa den for Dyret mindst smertelige Maade, hvilket alle Landmænd burde gjøre sig bekjendt med og efterfølge.
Endnu var der mangt og meget, jeg maatte udrette og udføre paa egen Haand. Min Forstand og Omtanke modtog paa denne Maade en stor praktisk Udvikling ligesom mit Legeme og mine Nerver blev hærdet og mit Haandtag i alt, som hørte til Gaardsstel, Gaardsdrift, Hugst og Kjørsel, Slaat og Skur m. V. blev godt opøvet. Hukommelsen og Ordenssandsen blev skjærpet ved, at jeg maatte lære at finde Vei i Skov og Mark, kjende Teigerne i Skoven og paa Engen, og i Mørket finde enhver Ting, som hørte til mit Behov og Yrke som Gaardskarl.
Det er sandelig ingen let Skole, at gjennemgaa, denne Bondebørnenes Oplærelse i den hele Drift, fra at sope Gul-
