en slig Storkar, som de, der reiste omkring og udførte Forretninger for Foged, Skriver og Lensmand. Jeg mødte ofte disse Karle, naar jeg kjørte Møg, Sand, Ved eller Korn, og hvor godt syntes jeg ikke, at de havde det, kjørende i en fin Kariol eller Agekjærre, iførte fine Klæder, og, naar de kom frem, spisende den bedste Mad, som fandtes. Jeg opnaaede, som vi senere skulle se, ovennævnte mit Ønske og endnu mere, men jo længere jeg kom opover fra det simple, jevne, tarvelige Bondeliv til det forfinede Herreliv blandt Konditionerede, jo mere klart lærte jeg at indse, hvilken besværlig og farefuld Vei, jeg havde slaaet ind paa, og hvormeget jeg havde at lære, taale og lide for at naa frem til Maalet, Kundskaber og Dannelse, en selvstændig og sorgfri Stilling. Ja mange Vanskeligheder Savn, Krænkelser og Tilsidesættelser, Fristelser og Farer mødte mig paa min Vandring, og bragte mig ofte til at sørge og ængste mig, ofte til at nære Had og Uvillie; men fremad maatte jeg, trods alle Hindringer. Men jeg kommer senere hertil. Det er Sorknes og Folket der, jeg nu har at tale om.
Sorknesjorderne laa i en Halvcirkel op fra Elvebakken ligesom Delene mellem Eikepinnerne i et Kjørhjul, smale nede mod Bakken og bredere mod „Almendvegen“, adskilte ved Skigaarde. Langs Elvebakken stode Husene, ligesom Hausen i Hjulet, men en Gutu (Gade) gik gjennem denne Husklynge fra Syd mod Nord og mundede ud i Almendvegen mellem Nordstua og Nogards- (Nordgaards) jordene, og en anden Gutu krydsede hin fra Vest til Øst i ret Vinkel fra Glommen op til Almendvegen ved Sømoen. Husene paa hver Gaard vare for det meste byggede i en Firkant saaledes, at de dannede en indesluttet Gaardsplads, uden dog altid at staa tæt sammen, idet Vaaningshuset indtog en Side, Staldloven og Fjøset en anden Løloven en tredie, Bagerstuen en fjerde Side, Staburet og Badstuen stode gjerne adskilte fra Kredsen. Langs Elvebakken paa Jordene udenfor Husene, især paa Ja-
