kobstuen, som var min Faders Gaard og laa i Syd Vest, var der Heg-, Rogn- og Oretrær, i Bakkesiden Jordbær, Taagbær og Bringebær og i den yderste Ende af Jordene, Sorkhagene langs Sorkaaen, især i Søgreina, var Olderskov. Under Bakken mellem Glommen og Gaardene var Slaattemark og Elvesand med Viebusker, og opover disse Lav-Marker og Hager var det Glommen Elv hvert Aar mindst to Gange flød. Den egentlige Jordvei er næsten flad som en Helle, dog med svage Heldninger saavidt Vandet kan sige bort paa nogle Teiger. Lavt og fladt som disse Jorder ligger, er det dog vakkert her, især om Sommeren. Mod Vest har vi den stolte, klare Glommen Elv og bortenfor den vakkre Gaarde samt i Baggrunden Fjøraasen og Aasene, der hæver sig i 12 a 1 Mils Afstand i en Høide af et Par hundrede Fod, bevoxet med Skov af Naale- og Løvtrær; mod Syd Jorderne og de deilige Løvtrær langs Bakken og i Sorkhagen, og paa den søndre Side af Sorkaaen den vakkre Gaard Dahl med fine Løvlier langs Bakkerne mod Glommen og mod Sorkaaen. Mod Øst har vi Rensmoen og Smørhaugen og bag disse kommer 12 Mil bred Mark med Furuskog, og saa Solberget, der begrændser Synskredsen og ligeledes var bevoxet med Furuskog og hæver sig i en langstrakt Skraaning til en Høide omtrent som Fjøraasen.
Min Faders Vaaningshus bestod af en tvelængt Bygning med Stue, Sengekammer og Kjøkken i begge Ender, altsaa 6 Rum; Stuerne vare store, høie under Loftet med 3 store Fag Vinduer, altsaa lyse og luftige. Vi boede i den søndre Del af Bygningen, medens den nordre stod ubrugt og tildels ufærdig. Mine to ældste Brødre Peder og Søren vare, saaledes som før antydet, gifte i en ung Alder og bosatte som Selveiere i Smideholen, hvor Peder ryddede Gaard og fik Floksengen og 13 Part af Skoven, og Søren kjøbte en opryddet Plads. Den næste Søn derefter Johannes, var død ung, og jeg var nu den ældste Søn hjemme, og saavidt
