Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/49

Denne siden er ikke korrekturlest
– 49 –

Tale og svor aldrig. Han barberede sig mindst en Gang ugentlig og saa ud som en ærværdig Klokker. Han var skrivekyndig og læste meget men gjorde aldrig noget haardt Arbeide. Han førte blot Tilsyn, men dette gjorde han med stor Dygtighed, og hans Ager og Eng stod altid blandt de bedste i hele Bygden. Han spiste ikke sammen med sine Børn og Arbeidsfolk i Kjøkkenet, men ved et særskilt Bord i Stuen. Storkarer, som kom til Sorknæs, søgte altid til dette Hus, og bleve gjæstmiidt modtagne. Vaaningshuset var tvehøgt med Svalgange, og ovenpaa var 4 Gjæsteværelser med Senge. Om Vinteraftenerne spillede Haakon gjerne sit Parti Mariage enten med Capt. O. Colbjørnsen, som boede i Ivarstuen, med en eller anden Reisende, eller med sin Kone. Naar der var Flere, blev det Polspas. Om Sommeren spadserede han gjerne en Tour hver Dag i godt Veir sammen med Nordstumanden eller Andre og pratede og saa paa Ager og Eng. I Almueskolen indfandt han sig ofte om Formiddagen og hørte paa Overhøringen. En Gang, naar han havde siddet og hørt paa til Slut, bad han Skolemesteren spørge Børnene, om de vidste, hvad Ordet „Forjættelse“, som netop var forekommet i et Svar af Pontoppidans Forklaring, betydede; men ingen vidste det. Haakon vilde hermed uden al Tvivl tilkjendegive, at Overhøringen bare gik ud paa at ramse op efter Bogen uden Eftertanke og at dette var en daarlig Maade at oplære Børn paa i Religion; men Skolemesteren tog det rimeligvis som en Vigtighed af Haakon, der havde Ord for at ville være lidt høiere paa Straa end andre Bønder. Nok er det, naar vi kunde ramse op de Salmer Bud, Bønner, Forklaringer og Bibelhistorier, vi havde lært udenad, saa blev det derimod uden nogen Undersøgelse, om vi havde forstaaet og tilegnet os den sande Mening. Mary Arneberg var en flink, grei, skarp Husmo’r. Alt i Hus og Hylder maatte være rent, pent og ordentligt, og selv var hun altid pent og renligt klædt. Hendes Væsen var noget selvgodt, og hendes Meninger bestemte.