Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/5

– 5 –

men ikke elsket af Børnene; thi han var kold, streng og alvorlig, medens hans Venlighed, som ogsaa kom tilsyne af og til, naar det gik godt, var tør og formel, og, som det forekom mig, hverken kom eller gik til Hjertet. Hans Hestmoen, en stor lang Gut, omtr. 17 Aar gl, Søn af en yderst fattig Inderst, blev en Vintermorgen, til Straf fordi han kom forsent (eller ikke kunde sin Leve maaske), befalet at stige op og staa paa sin Plads paa Bænken til Spot og Spe for os Alle; men Hans rørte sig ikke, uagtet Skolemesterens gjentagne Paalæg, og denne greb ham derfor i fuldt Sinne i Luggen ved det ene Øre for at løfte ham op, og rev, da dette ikke lykkedes, Ørhaaret af ham Dot for Dot, saa kun snaue Skindet var igjen. Dette gjorde et oprørende Indtryk paa os Alle, og det saameget mere, som Gutten var tungnemt, tunghørt, og Morgen og Aften maatte hugge Ved og trække Ved hjem fra Skogen, og dertil havde 1/4 Mils Vei til Skolestedet. Men dette Optrin var dog enestaaende. Vei var Peder streng og anvendte legemlig Revselse af og til, men i det Hele maa det indrømmes, at han forstod at vække Flid og Lydighed hos Børnene og at overholde Orden blot ved sin bestemte, alvorlige og værdige Optræden uden Anvendelse af Straf. Børnene maatte indfinde sig i Skolen punktlig til det bestemte Klokkeslet med tvættede Hænder og Ansigt, kjæmmet Haar og rene, hele Klæder. Han saa nøie efter, at dette overholdtes. Kom noget Barn til Skolen med Fnat eller Udslet paa Hænderne, blev det vist hjem. I Skoletiden maatte ethvert Skolebarn sidde rolig paa sin Plads, som det ikke maatte forlade uden Tilladelse. I Fritimerne havde han intet imod, at Børnene vare muntre, men han passede paa, at de hverken i Ord eller Handling tilsidesatte det Anstændige og Passende. Hver Morgen blev Børnene opraabt ved Navn og det Fornødne optegnet i Protokollen. Derefter holdtes Bøn og en Salme blev sunget. Saa kom Overhøringen. Derefter begyndte Hver paa Sit efter Timetabellen, idet Nogle skrev, Nogle regnede og