kammerat, Marte, som havde saa vakker Sangstemme), havde efter endt Almueskolegang gaaet i Klokker Lars Jensens Skole paa Ringsager og var næst Knud Gundersen (H. Schultzes Knud Haugen) om ikke den mest belæste, dog den, der havde de bedste Skolekundskaber af Alle i Greina. Han havde derhos et ganske godt Hoved og havde tilegnet sig meget af sin Stedmoder Marys Maade at tugte Folk paa. Han var meget arbeidsom deltog i al Drift som en simpel Tjener og var et Mønster af en Ungdom i sit Væsen og i sin Opførsel. Helligdagene var han omhyggeligt og pent klædt, som hans Fader, medens han om Hverdagene havde bødt Brok som vi Andre. Han indtog derfor en lignende Stilling blandt de unge Mænd i Greina, som Mary blandt Qvinderne, men ogsaa hans Indflydelse strakte sig udover hans Jevninger og rammede især Jenterne, hvem han kritiserede skarpt og strængt. Gud naade den Jente, som lod sig bedaare og fik Lokunge. Hun kunde ikke vise sig, men maatte holde sig inde og afsondret i lange Tider, og Pletten den kunde aldrig afvadskes. Tonen var slig, at hele Huset kom i Graad og Sorg over en saadan Begivenhed, som jeg kun mindes en af i Greina og en tæt udenfor i min Tid, idet to forlovede Piger bleve tykke og maatte gifte sig før Tiden for den Enes Vedkommende, medens Forældrene i det andet Tilfælde vare Uvenner og nægtede Staklerne at forene sig i Ægteskab, uagtet de elskede hinanden høit og sørgede sig blege. Tjenestepiger af Husmands- og Indersteklassen, som uden at være forlovede og blive gifte, kom med Lokunger, vare fortabte og foragtede næsten som offentlige Fruentimmer i Byer. Det er klart, at denne strænge Sædelighed især var begrundet i det ovenomtalte jevne, arbeidsomme, nøisomme og gudfrygtige Levnet, men jeg tror ogsaa, at slige Mønstermennesker som Mary og Ole „Søgala“ bidrog ikke saa ubetydeligt dertil, hvorvel de ofte misbrugte sin hvasse Tunge og satte ondt Blod i Folk.
Haakon og Anna Marja, mine Jevninger, havde arvet
