meget baade af Fader og Moder og vare snille og gode Legekammerater. De artede sig begge vel og Haakon blev i 1834 sendt som Elev i Svenskeruds høit ansete Privatskole, kom senere som Handelsbetjent til Christiania, forfaldt til Drik og reiste som en forloren Søn til Amerika, hvor han rimeligvis er død. At nu denne velopdragne, brave Gut skulde gaa slig under, grunder sig uden Tvivl paa, at hans Principal i Byen var drikfældig og vænte Gutten til at drikke Drammer flere Gange om Dag. Anne Marja fik halve Gaarden og blev gift med Arne Iversen og arvede sin Moder i alle Dele som dygtig og forstandig Husmoder og ypperlig Beskytter af rene Sæder og god Tone, akkurat i samme Smag men ikke fuldt saa skarpt som Moderen. Jeg holdt af Anne Marja som af en kjær Søster og sørgede over hende som en Slægtning, da hun for nogle Aar siden døde. Ole, der fik den anden Halvdel af Gaarden, bor nu paa Skytteren og skal være en velhavende, agtet og æret Mand.
Saa kommer vi til Nystuen. Bygningerne her fra det store tvelængte Vaaningshus til Drengestue Brygger- og Bagerstue vidnede om, at der her en Gang havde været stor Velstand. Alt var storslaaet og mindede om den mægtige Storbonde fra gamle Tider. I den store Dagligstue fandtes endnu det tykke svære Langbord med Bænke ved Væggen, hvorved 20–30 Mennesker kunde spise. Peisen var ligesom Stuen selv omtrent dobbelt saa stor som andre Steder. Kjøkken og Kjælder, Sovekammer og Spiskammer stod i Forhold hertil. Men alt bar nu, naar man saa paa det noget nærmere Spor af Vanstel, Tilbagegang og Tegn paa Armodsdommens Anmarsch. Møblerne i Suset vare faa og simple, Ruderne i Vinduerne sprukne Gulvet ujævnt, Udhusene forfaldne, især de ældgamle Svalgangshuse, som stode i en lang Række af Bygninger fra Syd mod Nord i en Vinkel mod Ost fra Vaaningshuset. I en Række mod Nord stode de store Laave- og Staldbygninger med faldefærdige Vindskier og
