Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/62

Denne siden er ikke korrekturlest
– 62 –

forhippen efter Eventyr og at kneppe Ryg, en flink Eventyrfortæller, forsaavidt han kunde de fleste Eventyr af Alle i Greina og fortalte med stor Troskab, men tørt. Om han ikke, som han selv troede, var den bedste Ryggeknepper, havde han ialfald den meste Øvelse i denne Kunst af Alle, og liden som han var, stod han godt og var ikke saa veik, som han saa ud til. Men mod saadanne Karle som min Broder Søren og min Svoger Halvor Julier, var han dog en Smaagut, trods sin 20 Aars Alder. Han gik meget gjerne en lang Vei for at træffe En, som kunde fortælle og lære ham et nyt Eventyr eller tage Ryggetag med ham. Da vi Børn gjerne vilde høre ham, men ikke turde gaa hen og være i Nordstuen, saa fik vi ham gjerne med til Nystuen, og der kunde vi da sidde og høre ham fortælle Eventyr hele Qvelden. Broderen Hans var glad i Selskab, i at prate og i det Stærke og gik gjerne om Helligdagene paa Træk i Tovrudsgreina, hvor der var Smaabrugere, Husmænd og Inderster, som holdt Lag, naar der ikke var Dands eller Moro i Sorknæsgreina. Han var dog ikke egentlig forfalden, men trivedes aldrig alene og søgte derfor ud saaofte, han kunde. Gaves intet bedre Selskab, gav han sig til at lege med Børnene; thi han var vennesæl og barnegod, troskyldig og morsom paa sin Vis. Han vidste altid Nyt, som han forstod at krydre, og havde altid noget at fortælle, hvor han kom, og Besøg aflagde han hos Alle uden Hensyn til Stand og Stilling. Hans kunde Du saaledes en Aften træffe hos Colbjørnsens, en anden i Perstuen, en tredie i Søgala, en fjerde i en Kneipe i Tovrudsgreina, altid pratende og lyttende med høilydt Beundring og aaben Mund til de mest hverdagslige Ting. Han var saaledes en flittig Budbærer mellem Grennerne, og desuagtet kom han sjelden i nogen synderlig farlig Knibe for sin løse Tunge; thi han gjorde sig Umage for at være Alles Ven og Alle tro, men det er hermed ikke sagt, at Alle var tro mod ham. Nei, stakkels Hans, han blev ofte tilovers, saaledes som det gaar saaman-