Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/64

Denne siden er ikke korrekturlest
– 64 –

Hovedsagen var dog, at Leilændingerne dreve sine Gaarde og stelte sit Hus bedre og med større Dygtighed Orden og Omtanke, Flid og Sparsommelighed end Selveierne, som altid vilde holde sig lidt fornemmere og bedre end hine. Min Moder sagde ofte, at der blev pløiet og harvet daarligt hjemme, og jeg ved af egen Erfaring, at hun havde Ret; men Hesten og jeg vare trætte, og det gik derfor, som det gjorde; thi naar Fader havde stillet Restiblen og Foden paa Plogen, satte han om Høsten mig til at pløie, og naar han om Vaaren havde saaet og sagt mig, hvorofte Harven skulde gaa over, saa gik han ind, lagde sig til at læse og saa aldrig rigtig efter, hvorledes det var gjort. Alt, han selv gjorde, var snargjort og gik i rivende Fart, og snargjort er sjelden velgjort. Hans Gaardsredskaber var derfor i mindre god Stand, men saalænge de hang ihop og vare brugbare, maatte de gjøre Tjeneste. Men nøisom, selvfornægtende og sparsommelig var han, og i det Store havde han Alt gaaende sin Gang og styrede saaledes, at han uagtet sin Mangel paa ordentligt Tilsyn, Udholdenhed og Omhu i det Smaa, og uagtet sin store Børneflok, var en gjældfri Mand. Men havde han, som Moder saa ofte forestillede ham, lagt al sin Kraft og Omhu paa Jordbruget ligesom Leilændingerne og leiet bort Alt vedkommende Tømmerdriften, saa vilde hans Formuesforfatning rimeligvis have været meget bedre end den var, og han og Moder og det hele Hus vilde derved ialfald have været forskaanet for mange og store Ubehageligheder og jeg for det mest overanstrængende Arbeide. Thi Udrustningen ligefra Høsten til Vaaren til Tømmerhuggere og Kjørere tog bort Mesteparten af vore Fedevarer og det bedste Hø til Hesten, og naar det saa begyndte at skorte paa disse Ting og paa Grønvarer (Korn), saa man enten maatte kjøbe eller Folk og Fæ lide Nød, saa blev han utaalmodig og skyldte Moder for Ødselhed. Dette fandt hun med Rette ugrundet og paaviste som nysanført, hvor det var bleven af‚ det som manglede. Men han vilde