hans Hjerte igrunden var godt, og at han levede og strævede for mig og mine Søskende. Han var ofte meget overbærende med os Børn, naar vi legte og støiede, og naar det gik alt for vidt, saa slog han os ikke, men kommanderede hver af os bort i en Krog eller under et Bord, hvor vi da stode stille som Mus, indtil Mo’r eller Bedstemo’r forbarmede sig over os og udvirkede vor Frihed; thi bede ham derom, turde vi ikke. Foruden Visheden om min Faders Kjærlighed trods sin Strenghed, Moders Ømhed og Bedstemoders Omhu, var der, trods det tunge Arbeide meget, som gjorde mig Hjemmet dyrebart og dette vil vise sig, naar jeg nu noget nærmere kommer til at tale om Sorknæsfolkenes Standpunkt i religiøs Henseende, øm deres Oplysning, Dannelse Husflid og Selskabsliv.
Husfliden paa Sorknæs stod høit. Fruentimmerne vare om Vinteren fra tidlig om Morgenen Kl. 5–6 til 8 om Aftenen beskjæftigede med Karding, Hekling og Spinning og derefter kom Vævningen, Strikningen og Syningen af Linned og Fruentimmerklæder, og disse Arbeider varede ogsaa udover Sommeren, da de anvendte ethvert Øieblik, de havde tilovers fra Aanarbeide og Kreaturstel, paa at strikke, sy eller væve. Det var Vadmel, Hverken, Uldtøi, Tørklæder Lærred og Strie, som blev vævet til Husets Behov, og af Leilændingerne ogsaa til Salg. Mændene lappede Sko, bødte sine Klæder, gjorde Soplimer, Skeer, River, Øxeskaft, Spader, Kjælker, og i nogle Huse Slæder, Traug og simple Møbler. Skrædder-, Skomager-, Smed-, Snedker-, Mur-, Bødker- og, Drejer-Arbeider udførtes derimod af oplærte Folk i disse Haandteringer. I flere Huse blev der kogt Sæbe og farvet Garn. Af Gjetrag blev der bundet Sokker, der brugtes udenpaa Strømperne. De vare nettede sammen som tætte Sildgarn og vare meget varme og behagelige. Det var hyggeligst om Vinteraftenen at se Qvinderne med sine Spinderokke sidde i en Runding om Muren (Peisen), hvor der brændte en frisk,
