Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/69

– 69 –

des, jeg saa hos Nogen paa Sorknæs. Naar undtages Mary Søgala og nogle af de yngre Piger, tror jeg, at samtlige Fruentimmer ikke læste andet end som Nordgreinsmændene. Overtro gik igjen hos Enkelte, men hos de Fleste saavel af Qvinder som Mænd, tror jeg, den var dunstet bort under det Lys, som Benyttelsen af Sognebibliotheket udspredte ligesom Enkelte, saasom Søgaardsfolkene, min Fader og især Fanejunker Gundersen, bidrog meget til at forjage Overtroen fra Sorknæs, idet han dels paaviste en naturlig Aarsag til Et og Undet, som var udgivet som Spøgeri, og dels lagde for Dagen, at han ingen Frygt havde for noget Slags Troldskab, og dels saa grundigt red de Overtroiske til Vands, at de bleve til Nar for Alle. Men det svækkede vistnok hans Authoritet noget at han i religiøs Henseende ogsaa stod paa et andet Trin end Andre, thi han var Fritænker. Frit var det vel ikke for, at Fader ogsaa var smittet lidt heraf, men jeg ved dog, at han troede paa Gud og et Liv efter Døden. Salmen „Op alle Ting, som Gud har skabt“ var hans Yndlingssalme, medens Moder derimod holdt paa Salmer som: „Gak under Jesu Kors at staa“, som hun klagede over ikke at kunne finde i den „Evangeliske Salmebog“. Forøvrigt tror jeg, at Folket i Sorknæsgreina vare oprigtigt troende Bekjendere af den evangelisk lutherske christelige Religion. Haugianere eller andre Sekterer fandtes ikke. Til Befæstelsen af denne rene Tro og Lære, tror jeg, at Iver Hesselberg, som i længere Tid – til 1834, saavidt erindres, var Præst i Grue, havde bidraget særdeles meget. Han var en alvorlig, streng Mand, som ikke alene talte kraftigt og indtrængende fra Prædikestolen, men gik omkring i det ham nærmest omgivende Nabolag og talte med Folk. Af Almueskolevæsenet tog han sig med megen Kraft og Iver. Han fik de gamle ukyndige Lærere til at tage Afsked og indsatte nye i Stedet, som han tildels selv havde oplært. Han reiste flittig omkring paa Visitats i Skoledistrikterne, overhørte Børnene i Religion og un-