børn og Spedbørn at stelle med og skal have Mad færdig i rette Tid til den store Familie og Arbeidsstok, faar ikke Tid til at rede Senge, bære bort skidne Klæder og feie og vaske i behørig Tid.
Fnat og Utøi kan indsnige sig hos de Bedste, trods den yderste Varsomhed og Anstrængelse for at undgaa det, da fattige Inderster og deres Børn, som bo trangt og usundt og næsten stadig ere befængte hermed om Vinteren, gaa omkring og betle eller paa anden Maade komme i Berørelse med Bøndernes Børn, paa hvem de saaledes, før man ved af det, overfører de nævnte Ulemper. Jeg ved at dette ofte hendte i Sorknæsgreina, men der blev strax anvendt Midler, som befriede Huset for denne Plage. Efter hvad jeg tidligere har fortalt stod Sorknæsfolket høit i Redelighed og Sædelighed, og jeg kan ikke forstaa at de blandt Storfolk yndede Prædikater, Bondefulhed, Smaalighed Egennytte Misundelse, med noget Skin af Ret kunde anvendes paa dem. Embeds- og Ombudsmændene i Solør og Oudalens Foged- og Sorenskriveri og Grue Præstegjeld hørte blandt de fedest aflagte i Landet, men jeg kan aldrig mindes, at der blev udtalt nogen Misnøie med eller Misundelse over, at de havde for meget, naar undtages, at de syntes Præstegaarden var for stor og den til samme hørende herlige, store Skov stod unyttet, ligesaalidt som jeg kan hugse, at der mellem disse Embeds- og Ombudsmænd paa den ene Side og Sorknæsfolket paa den anden Side herskede nogensomhelst gjensidig Uvillie end sige Uenighed. Tvertimod var Forholdet, saaledes som tidligere antydet, saadant, at Bønderne agtede og ærede de nævnte Embeds- og Ombudsmænd og af disse bleve mødte med Venlighed og al rimelig og ønskelig Tjenestvillighed og Opmærksomhed. Jeg mindes godt, at naar Fader og jeg paa „Fær’sveien“ mødte nogen af dem, saa standsede de ofte og spurgte Fader, hvorledes det stod til m. V. Disse Embeds- og Ombudsmænd dannede saaledes formentlig en Undtagelse fra de ovenomhand-
