Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/85

– 80 –

sætte den op paa den Plet, hvor den blev liggende med Rodenden ved Kastningen. Paa denne Maade kunde flere Kiler komme til at staa i en Klynge og blive slaaet ned med et Slag. Derhos legede man ogsaa om Vaaren sammen med Smaapigerne Bjørn- eller Ulvelegen, at staa i Qve og Enkemand søger Mage. Om Sommeren var Badning og Svømning, Hopning, gaa paa Stang, entre med Hænderne langs en Stang, smuge Smjuke, tage Rygtag, spende Rævkrog, svinge Hjul, springe Buk, de sædvanlige Adspredelser Søndag Eftermiddag. Badet os gjorde vi forresten hver Dag, naar Veiret tillod det, og naar det var rigtig varmt flere Gange om Dagen. De smaa Børn begyndte i Smaldølpa, derfra gik de, naar de havde lært at svømme lidt, i Nøkhuludølpa, og naar de vare blevne nogenlunde sikre Svømmere i Nøkhulua. Jeg var neppe mere end 6 Aar, da jeg kunde svømme, og det samme var vist Tilfældet med alle Sorknæssmaagutterne i den heromhandlede Tid. At Sorknæsgutterne ved disse Legemsøvelser bleve stærke og behændige, er selvfølgeligt. Jeg husker, at jeg som Gut paa 15–16 Aar kunde springe over Høsaater, som naade mig paa Brystet. Uagtet at flere af Legene vare farlige, kan jeg dog ikke mindes, at nogen af os kom til alvorlig Skade, naar undtages, at jeg en Gang brak Benet. Det var min egen Kaadhed og mit Overmod som var Aarsagen hertil, idet jeg tog Peder Gammelstuen og løftede ham i Veiret og holdt ham paa Brystet, bøiende mig bagover saa langt, at jeg faldt med Benet i en saa forkjert Stilling under mig, at det gik af i Ankelleden. Det gjorde ondt, men Skrækken over at Fader skulde blive vred, gjorde det Onde endnu værre. Jeg blev baaren hjem, og, som jeg frygtede, var Fader frygtelig vred og sagde, at jeg egentlig skulde have Juling atpaa, men det slap jeg dog. Men han spjelkede selv Foden, og dette gjorde han paa en saa haardhændt Maade, at jeg syntes det gik paa Livet løst; men jeg bed Tænderne sammen og jamrede mig ikke. Badningen med-