Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/92

– 92 –

paa min Alder. De øvrige Elever boede hos Læreren Christian Svenkerud. Skjønt Folkene hos Embret, hvor jeg boede, vare meget venlige og snille mod mig, faldt det mig noget ubehageligt at bo der og holde egen Husholdning, idet jeg enten maatte spise kold Mad hele Dagen eller falde Konen, som havde nok med at stelle for sine egne Folk, til Besvær med Kogning for mig. Første Middag, jeg skulde spise, viste det sig, at min Melk var frossen og derved gjort uspiselig. Men trods disse Ubehageligheder, var jeg saa glad ved at faa gaa i Skolen og saa bange for, at Fader skulde ville have mig hjem igjen fortidlig, at jeg tog Alt, som det faldt, uden at klage og bede om at faa flytte til Christian Svenkerud og faa Kost og Logis der, hvor meget jeg end ønskede det. Men efterat Nisten, jeg havde med, paa det Nærmeste var fortæret, indtraf en Begivenhed som gav mig Mod til at søge om Forandring. Min Vert Embret kom nemlig sent en Aften fuld hjem, og efterat have skjældt ud og bandet sin Kone paa den mest rasende Maade, truede han hende saa alvorlig med Haandgribeligheder at hun maatte forlade Huset. Næste Dag kom hun vistnok igjen, og Embret var da taus og stille. Men dette Optrin gjorde et saa ubehageligt Indtryk paa mig og efterlod i det Hele en saa uhyggelig og trist Stemning i Huset, at jeg syntes ikke, jeg kunde holde ud der. Og min Bøn om at faa bo hos Christian blev da ogsaa opfyldt, og jeg flyttede did om Vaaren. Vi levede godt og bleve behandlede med stor Omhu og Venlighed i Chr. Svenkeruds Hus. Men der var her Hager og Farer af en anden Art, men af en saadan Beskaffenhed, at jeg vistnok havde været bedre tjent med at forblive i mit Logis hos Embert. Vi vare, saavidt erindres, 10 Elever i Huset, og, skjønt vi kom meget vel overens, medførte det mange Ulemper, at vi alle maatte sove i et Rum 2 og 2 i hver Seng, og at dette Rum ogsaa var vort Læseværelse og Skoleværelse. Men det Værste var, at et Par af Gutterne havde ført med sig Uno-