Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/98

Denne siden er ikke korrekturlest
– 98 –

Formaning, som længe har lagt mig paa Hjerte, men som jeg ikke har villet udtale, fordi Du endnu har været for ung til at fatte det, og fordi Du desuden hidtil har staaet under dine Forældres og andre godt Folks Varetægt, men den Tid nærmer sig, da Du maa vare Dig selv mod alle de Fristelser og Farer, som møder Dig, især hvis Du holder fast ved dit Forsæt, at drage ud i Verden for at søge din Lykke. Vogt Dig da, Gutten min, for Qvindfolk og for Brændevin og tag Gud med Dig, hvor Du gaar. Gud velsigne Dig, Farvel“. Jeg reiste til Svenkerud igjen og saa hende ikke mere, da hun afgik ved Døden en Tid efter min Afreise.

Min Skolegang paa Svenkerud varede netop 1 Aar. Efter min Hjemkomst til Jul 1837 fortsatte jeg med Læsning paa egen Haand, holdt Skole for mit Søskendbarn, Peder Gunnarsrud om Søndagene; var, som tidligere anført, Huslærer en Tid paa Holmen for mit Søskendbarn Martinus og Ole Rønaasen, og kom ved Midtsommerstid i Aaret 1838 til Tvengsberget som Lærer for Henrik Tvengsbergets 2 Sønner, Peder og Henrik, hvorhos jeg hjalp til med at føre hans Regnskabsbøger Tvengsberget ligger paa Grue Finskov omtrent 4 Mile fra Bygden og omtrent 1 Mil fra Grændsen mod Sverige. Gaarden havde en smuk Beliggenhed paa nordre Side af Søen Røygden med en Heldning til samme; paa de tre andre Kanter var den omgivet af Skov, fornemlig Furuskov. Hist og her i denne Skovstrækning langs Rigsgrændsen laa Gaarde eller Torp, saasom Vaalberget, Skedsberget, Peistorpet, Rotneberget, Ravholtet, Kalnesset, alle i en Afstand fra Tvengsberget af omtrent 1 Mil eller derover og alle beboede af Finner (Qvæner) fra Finland, som endnu benyttede sit Modersmaal, Finsk, udelukkende som dagligt Omgangssprog, og kun talte et daarligt og af det finske Tonefald og den finske Udtale stærkt farvet Norsk med Norske, uagtet det skulde være omtrent 100 Aar, siden deres Forfædre bosatte sig her, og de i denne Tid havde sognet under Grue Præste-