sat i klammer ved siden af, hvis B virkelig har andre navne end A. Personnavnenes forskjellige skrivemaade er derimod ikke betegnet, hvis begge manuskripter har samme navn.
Som hovedregel er fulgt en bogstavret udgivelsesmaade. Som undtagelse fra denne hovedregel maa nævnes, at store forbogstaver kun er benyttet ved egennavne og efter punktum. Manuskripternes tegnsætning er ganske vilkaarlig og inkonsekvent. Den er derfor ikke bibeholdt. Navnene er ikke forandret. Aabenbare skrivfeil er dog rettet eller betegnet ved et tilføiet udraabs- eller spørgsmaalstegn. Forkortelser er ikke opløst. Flere steder er ord sammenføiede til ét i manuskriptet, uden at de dog hører sammen. I disse tilfælde er de ved trykningen adskilte, og omvendt er urigtig sammenføiede ord igjen adskilte. Saaledes er navne som Rygge sogn altid opført i to ord, selv om manuskriptet har Ryggesogn i ét ord. Omvendt er ord som kiøbebref og pantebref altid trykt i ét ord, selv om manuskriptet har to ord.
Numereringen er foretaget fortløbende af udgiveren. Overalt hvor manuskriptet har numerering, er dets numere opført ved siden af med mindre typer. I flere tilfælde er brevenes antal ikke nærmere angivet, men der staar nogle hoshæftede breve, et knippe breve e. l. Isaafald er disse breve givet ét numer. Latinske ord er altid kursiveret, selv om dette ikke er skeet i manuskriptet. I klammer er af udgiveren efter hvert brev tilføiet det aar, fra hvilket brevet kan antages at skrive sig, hvis aaret alene er angivet ved en konges regjeringsaar eller paa anden maade tilnærmelsesvis lader sig bestemme.
Registrene er udarbeidet af udgiveren. Stedregistret skyldes dog for en væsentlig del bibliotekar A. Kjær’s sagkyndige bistand, idet det har lykkedes ham at løse de fleste af de vanskelige spørgsmaal, som maatte reise sig under arbeidet med at identificere manuskriptets stedsnavne, der i mange tilfælde er rent forskrevne og misforstaaede af vedkommende skriver i 1622.
