Blix’s Forsøg paa at skildre Slottets Hovedperioder synes at hvile paa de to Forudsætninger, at Slottets Murlevninger af Brudsten (Graasten) stammer fra Middelalderen eller senest fra Christian den 2dens Tid, og at Teglsten af den store Sort var Bygningsmaterialet i det 16de Aarhundrede, medens Teglsten af den mindre Sort først toges i Brug i Christian den 4des Tid. Men disse to Forudsætninger er, som Slotsregnskaberne Viser, ganske urigtige. Brudsten blev hugget i Aasene omkring Kristiania endnu gjennem hele Christian den 4des Tid — fra 1629 har vi en Optegnelse om Stenhuggerier til Slottets Brug paa „Galgeberg“, paa „den nordre Akersbakke“ (d. e. nuværende St Hanshaugen) og flere Steder — og om Teglsten findes der fra samme Tid talrige Kvitteringer, som viser, at baade den store (danske) og den mindre (hollandske) Teglsten brugtes samtidig i de Taarn og Bygninger, som Blix efter Materialets Størrelse fordelte mellem det 16de og 17de Aarhundrede.
Det er ganske vist rigtigt, at den ældre Tids Teglsten var større, men Skillemerket i Teglstensarkitekturen er først og fremst Murskiftet, Murforbandet. I Middelalderen mures overalt i Norden, hvor Teglstensarkitektur findes, saaledes at i hvert Skifte to Teglstene lægges efter Længden (Løber), den tredie efter Bredden (Binder), (Fig. 1). Dette Skifte kaldes i Danmark Munkeskifte og
Fig. 1. Munkeskifter.
Fig. 2. Blokforband.
holdt sig her til ca. 1540. Ved denne Tid eller henimod Midten af det 16de Aarhundrede begyndte uregelmæssige Murskifter f. Ex. Skifter af 1 Løber med I Binder, 3 eller flere Løbere med 1 Binder o. s. v., indtil der i Løbet af 2den Halvdel indførtes regelmæssige Skifter af Løbere, vexlende med Skifter af Bindere, (Fig. 2). Dette kaldes Blokforband. Blix var under sit Arbeide med Akershus opmerksom paa de vexlende Murskifter, men synes ikke at have forstaaet disses Betydning som Tidsmerker og har ofte undladt at op-
