Side:Gustav Storm - Akershus Slot.djvu/11

Denne siden er korrekturlest
3

lyse om Murskiftet. Jeg har i det følgende taget disse Tidsmerker med, hjulpet ved Undersøgelser, udførte paa Akershus af Hr. Arkitekt Thrap-Meyer. Det fremgaar af denne, som nedenfor vil sees, at det middelalderlige Munkeskifte findes i Borgens Nordhus samt i Kjeldere og Murgange under Sydhuset, at de uregelmæssige Skifter fra 2den Halvdel af det 16de Aarhundrede hører hjemme i store Dele af Sydhuset, men Blokforbandet hersker tildels ei de øvre Dele af Sydhuset og Nordhuset (nyere Reparationer), men helt i de to Vesthuse og de til disse stødende Taarne. Denne Adskillelse i 3 Perioder vil være ledende for vor Opfatning af Slottets Arkitektur.

De Data, som,vi har til Slottets Historie, kan ikke godt sættes ud af Betragtning, naar man forsøger at forestille sig det ældre Slots Udseende. De ældre Meddelere har ikke havt saa stor bygningsteknisk Kyndighed som Blix, men de har havt saa meget større Kjendskab til de da staaende Slotsbygninger, delvis ogsaa til disses Historie og Tilblivelse.

De ældste historiske Notiser om Akershus fra det 14de og 15de ar hundrede er vistnok løsrevne og enkeltvis lidet oplysende, men ved at sammenstilles giver de dog visse Bidrag til Slottets Historie. Vigtige blandt de ældre Kilder er Fortegnelserne over Slottets Inventar i 1487 og den netop afdøde Slotsherres, Biskop Karls Eiendele, fordi Inventarets og Godsets Fordeling over Slottet giver en fuldstændig Opregning af dettes Dele og viser, hvor mange Huse der dengang fandtes paa Slottet. Dernæst har vi Slotsherren Mogens Gyldenstjerne’s Regnskaber for 1528—29, som ligeledes nævner enkelte Slotsdele (f. Ex. Knutstaarnet) og omtaler Reparationerne efter Branden i 1527. Under og efter Beleiringen i 1532 opholdt den lübeckske Krønikeskriver og Prest Reimar Kock sig paa Akershus; han har givet en kort Skildring af Christian den 2dens Bygverker der, saaledes som han saa dem, og meddeler værdifulde og autentiske Oplysninger om Slottets Udvidelse mod Syd. I Tiden 1556—60 har vi dels Breve fra Slotsherren Christen Munk om den videre Bebyggelse mod Syd, hvorved bl. a. Jomfrutaarnets og Munketaarnets Plads sikres, dels Slotsregnskaber 1557—58 og 1560—61, som giver meget fuldstændige Oplysninger om Udvidelser og Forhold paa Slottet. Fra 1532—56 og 1561—88 mangler vistnok