Slotsregnskaber, men Tabet udfyldes dels ved Kongebreve og Efterretninger om Beleiringen 1567, dels ved de tre vigtige Kilder fra Tiden omkring 1580—90: Regnskaberne fra Sommeren 1588 (meget fuldstændige), den historiske Beretning „om Akershus“ og Reliefbilledet paa Fredrik den 2dens Sarkofag.
Stykket „om Akershus“[1] er, som jeg har søgt at vise, forfattet i Tiden efter 1577, men før 1588, og af en Skriver, som har havt sin daglige Gjerning paa Slottet; jeg har gjort sandsynligt, at Forfatteren var Slotsskriveren Simon Nilssøn, død som Borger i Oslo 1592, og citerer dets Forfatter i det følgende som „Slotsskriveren“. Skriftets Hensigt er at opregne de enkelte Hoveddele af det daværende Slot og oplyse, hvem som har bygget disse; det maa saaledes blive en Hovedkilde til det ældre Slots Historie, men maa benyttes som Kritik, særlig for den ældre Tid. Forfatteren skiller selv mellem de historiske Efterretninger om Slottet, som gaar tilbage til Haakon den 6tes Tid (1363—80), og de ældste Traditioner, dem Forfatteren selv betegner som en Klosterlegende fra Hovedøen. Denne ældste Tradition maa udskilles af Historien og behandles som Sagn; men den Kritik, som rammer Sagnet, bør ikke skade de historiske Efterretninger om Slottet selv. At Forfatteren er godt kjendt her og giver paalidelige Efterretninger, viser sig, naar man sammenligner dem med, hvad de nys nævnte ældre Kilder giver, og med det omtrent samtidige Reliefbillede.
Paa Kong Fredrik den 2dens Gravmæle i Roskilde Domkirke findes udført i hvid Alabast 6 historiske Billeder fra hans Regjeringstid: paa den ene Side Slaget i Ditmarsken (1559), Beleiringerne af Halmstad og af Elfsborg (1563); paa den anden Side Beleiringerne af Baahus (1566), Akershus (1567) og Varberg (1569). Disse Billeder er huggede i Aarene 1594—98 af en i Danmark bosat hollandsk Kunstner, Geert van Egen, „Billedsnider og Indvaaner i Helsingør“; men da det allerede i Kontrakten af 2den Juni 1594 siges, at Billederne skal hugges „efter de Skabeluners, saa og Historiers Udvisning“, som Regjeringen „med ham derom har ladet slutte og handle“, kan det med Sikkerhed siges, at disse „Skabeluner“ og „Historier“ var fuldførte før 1594.
- ↑ Trykt i „Historisk-topograiiske Skrifter om Norge og norske Landsdele, forfattede i Norge i det 16de Aarhundrede“, S. 148—56.
