Side:Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu/18

Denne siden er korrekturlest

skal være paa bordel o. l. – Disse rim fyldte Italien, og gjorde Aretino’s navn med ett slag kjendt. Men i en moralsk saa opløst og sløvet tid virket de kun som reklame.

I 1526 beleiret Giovanni dei Medici de keiserlige tropper i en liten by nordpaa. Herunder faar han sit ene ben knust av en kule fra en falkonet. Han blir ført til Mantua, og Aretino følger trofast med baaren. Men markgreven Gonzaga negter at motta Giovanni i sin by, som jo er keiservenlig; da holder Aretino i brændende ordelag en tale, saa portene aabnes og hans ven faar hus. Trods amputation og læger dør imidlertid kondottieren; de sidste stunder læser Aretino høit for ham av ridder-digtningen Tavola Rotonda – saa fortæller han i det mindste selv i det nævnte stemningsfulde brev. –

Dette er i korthet Pietro Aretino’s utviklingshistorie til hans modne alder. Da Giovanni dei Medici faldt fra, var han altsaa 34 aar gammel. Og efter de brogede livserfaringer han hadde hat anledning til at gjøre, hadde han fuld grund til at ane at med ham hadde han ogsaa mistet sin sidste trygge ven blandt de mægtige paa fastlandet. Dertil kom at Italien stod i flammer: Rom var plyndret. Neapel blev beleiret av Colonna’erne. Hans gløgge tæft sa ham at hver av disse mægtige, som for øieblikket sloges i landet, var en skrøpelig og ialfald upaalidelig støtte.