saavel i debat som i presse: i evnen til at generalisere, ta saglighedens navn forfængelig, mens man forfølger kun et personlig øiemed. Den langtskuende almensats, som har snev av uendelighed, fortumler og bringer folk til at maape. Naar vi ser bort fra de mer direkte midler, skjeldsordene, saa er det disse to træk som gir ham seir: evnen til at hitte frem almensats og dernæst rapheden i at veire angrep og forekomme dem med selvsamme beskyldning mot andre. Dette er barok.
Samt hans vældig knusende mine, uaar kritikken rammer ham i hans væsens kjerne, – den hvormed han takker gud i den grad for hvad han er, at han ikke skjøtter om at være hvad han ikke er!
Men hermed er vi midt op i Pietro Aretinos praktiske forretningsførsel og fremgangsmaate, hvor barokken slog sig paa moralen.
