forsonings-ministeriet Saracco vanskeligheder ved den svære havnestreik i Genua, som vokste den gamle mand over hodet. Sonnino opfanged imidlertid ikke pæren; kongen tog et ublandet liberalt ministerium, hvis program bl. a. var avskaffelse av bytold paa fødevarer, – et program som under de frugtbare parlamentariske rivninger har undergaat saapas modifikationer, at der nu ikke synes at staa igen stort mer end en lettelse i saltskatten, samt skilsmisseloven; gaar disse reformposter ogsaa i parlamentets store papirkurv, reiser vel det selvsamme parlament sig og gir ministeriet et mistillidsvotum for svegne løfter – det har i hvert fald været metoden før. – Men i det tilfælde kan Zanardelli godt paany bli overdraget at danne regering.
Han er nemlig ifølge væsen ikke en mand som skiller; der er noget samlende ved ham som personlighed, og i det ligner han Cavallotti; men der er intet stormende ved ham. Som ung var han vistnok republikaneren Mazzini’s fælle og medlem av en revolutionær klub – nihilisten Bakunin fortæller, at han har truffet ham, og da har nok mødets anledning ikke været saadan helt harmløs. Han har ogsaa været med ved Italiens reisning og har deltat i frihedskampene. – Zanardelli tilhører politikerne av den gamle skole, med den gamle skoles godlidende festivitas og
