kursen paa italiensk papir var nede i 13 pct., naar det skulde veksles i guld, mens det i sommer og i høst har staat saa høit, som det ikke har staat paa mange aar (2–3 pct.). Kapitalisternes mørke spaadomme har saaledes ikke slaat ind; da saaledes nu i november det forløbne aars budget blev opgjort, viste der sig en indtægtsstigning paa ca. 50 millioner.
Som sagt, denne solidaritetsfølelse, som har fundet udtryk i disse landsmøder, er noget av en begivenhed i Italiens indre historie. En konservativ ledende avis som Corriere della Sera i Milano er enig i det og roper: giv agt!
Nu er der imidlertid udbrudt uenighed inden selve det socialistiske parti i dets hovedsæde Milano; i hele to aar har det skurret. Det er det gamle socialistiske parti med Turati, som mer og mer har faat sans for «taktik» og er blit lunkent, og saa er der medlemmer, som har skilt sig ud, ledet av Merlino, og dannet ny forening og hævder, at det som gælder, er at «holde den revolutionære aand ilive, saavel i partiet som i folket» – federazione socialista. Der har været gjort forsøg paa at mægle – .f. eks. av professor Ferri; men det har vist sig, at spliden ikke lar sig bilægge. Aarsagen er
