Side:Hans E. Kinck - Italienere.djvu/48

og den meste tid gik vistnok med til disse strømperne. Forkortet stiller, saavidt en kan skønne, resultatet sig saa: Retten til Blasio: Hvad var det, De beslagla? – Et kvindfolke-strømpepar. – Saa fremvises der et par i retten. Det er et mandfolke-par. – Blasio: Ja, det kvindefolke-parret fik Il Barone straks igen, fordi det var uden betydning. – Et strømpepar med blod uden betydning?! –Ja, det var bare griseblod! – Men hvordan kunde De straks se det uden kemisk undersøgelse? – En ny politimand kommer ind og prover: Det var et mandfolkepar og et blodigt haandklæ, vi beslagla. – Retten: Et haandklæ med blod paa? Her staar ingenting i papirerne om et haandklæ! – Jaja, en pakke tøi, altsaa. – Blasio: Ja, det var en anden gang de mandfolke-strømperne blev beslaglagt. – Retten: Men de var løse og ikke i pakke efter dokumenterne? – Mandfolke-parret fremvises igen for politimanden: Nei da, det er ikke disse ! – Blasio lægger ud og taber sig i en ordflom: Dette var et andet par igen! – Retten: Der er altsaa tre strømpepar! Og det som retten har nu, er hverken det første eller det andet beslaglagte par. – Røret stiger. Og familjen Il Barone besvimer. – Sagen blir simpelthen siddende fast i dette groteske «imbroglio delle calze». Snart siger vidnerne, det var koblod paa strømperne, snart griseblod, snart