Jeg vil faa lov til at si om den dom, at
hvis de tre byretsherrer, istedenfor at sidde
til doms i en sag som angaar en medborgers
ve og vel, havde siddet oppe til sin juridicum,
og de der havde faat sig forelagt denne sag
som opgave — hvis de da havde leveret en
besvarelse som den her foreliggende; en
besvarelse, hvori de vel domfældte efter de og
de paragrafer, men uden at paavise, at noen
af de foreliggende handlinger gik ind under
disse paragrafer, ja uden engang at oplyse
om, hvilken af de foreliggende handlinger
det var de „antog“ „formente“ „fandt“ gik
ind under disse paragrafer; hvis de med andre
ord havde leveret en besvarelse, hvori de
vel domfældte, men uden at faststille det
strafbare faktum, og uden at berøre engang
det retslige spørgsmaal paa hvis afgjørelse
sagens udfald maatte bero; — ja saa kan jeg
ikke forstaa andet, end at den eneste karakter
de for en slig besvarelse kunde ha obtineret,
det var —: Immaturus. Hvis altsaa de
tre Byretsherer havde siddet oppe til
juridicum og levert en slig besvarelse, saa havde
de kunnet slippe med at bli vist bort med
et „immaturus“. Men nu er d’hrr. ikke oppe
til juridicum, de sidder som medlemmer af
Kristiania Byret — og da gaar jo deres dom
Side:Hans Jægers sidste ord i bohêmesagen.djvu/30
Denne siden er korrekturlest