de juridiske forfattere, som har skrevet om international strafferet, straffeloves virkekreds og hvad det nu kaldes, saa var de allesammen enige med mig og uenige med hr. Sørenssen. Og ikke det bare. Nej, men noe saa dumt som det hr. Sørenssen her har fundet paa, noe saa dumt var end ikke faldt dem ind. Og for nu at vise Dem, hvorledes denne hr. Sørenssens paastand ikke blot strider imod den simpleste almindeligste bonsens, men hvorledes den ogsaa vidner om et fuldstændigt mangel paa kjendskab til de allerelementæreste strafferetslige begreber, saa vil jeg her faa lov til ganske kort at fremstille for Dem hvad jeg om denne materie, straffeloves virkekreds, har fundet hos disse forfattere. Det er klart og grejt og fod i hose og skal ikke ta lang tid. Hvad jeg derom har fundet er følgende —:
Det er aldeles utvivlsomt at et lands straffelov kan ikke nøje sig med at gjælde bare indenfor landets egne grænser. En straffelov, som nøjed sig med det, vilde umulig kunne fyldestgjøre sin opgave. Sraffeloven er jo nemlig til for at værne om de af staten anerkjendte retsgoder; dens opgave er at sikre disse retsgoders integritet. Og al den stund nu endel af disse retsgoder, som
3
