Denne siden er korrekturlest
Først og fremst var det bevist ved bogen
selv, ved bogens egen beskaffenhed. Slig
som bogen var skrevet, saa var det jo
øjensynligt for enhver, at forfatteren da han
udgav den, umulig kunde ha gjort det uden
med fuld og klar bevidsthed om, at derved
risikerte han simpelthen følgende ting:
- Den sidste rest af sin borgerlige agtelse — selv om den nu altsaa ikke kunde være saa stor.
- Sin økonomiske stilling som referent i stortinget — en stilling som han kort i forvejen havde været lige ved at miste paa grund af en ganske anderledes bagatelsag end dette.
- En beslaglæggelse — som kunde medføre et for en mand i forfatterens stilling temmelig føleligt pengetab.
- En proces med alle dens viderværdigheder — en proces hvis resultat, slig som højesteret nu engang er sammensat, umulig kunde forudsættes at ville bli noe andet end en fældende dom. Og
- En straf som ifølge lovens ordlyd kunde gaa op til strafarbejde i 5te grad.
Slig var bogen skrevet, højstærværdige herrer, at alt dette maatte forfatteren nødvendigvis ha været sig fuldt og klart bevidst at
