gjælder udenfor rigets grænser, og altsaa maa ogsaa Forordn. af 27de Septbr. 1799 § 21 gjælde udenfor rigets grænser, eftersom den kun er en hjælpebestemmelse til Krl. 8—1 og 3; og altsaa har Knudsen ved at sælge bøgerne i Sverige forbrudt imod Forordningsparagrafen — saa havde der endda vært en slags mening i tingen fra Byrettens standpunkt. Men Byretten slaar først udtrykkelig ihjel dette eneste argument, hvorpaa de kan srøtte sig, naar det gjælder at faa Knudsen dømt — og dømmer ham saa alligevel, som om han i sin tid havde tilbageholdt exemplarer af det beslaglagte skrift.
I den grad har de tre byretsherrer paa forhaand vært paa det rene med at en mand som Knudsen skulde dømmes, at de end ikke lægger noe større mærke til, hvad det egentlig er han har gjort. I dette forvirrede dokument, byretsdommen, staar det f. ex. først at begge de tiltalte, altsaa ogsaa Knudsen, lige siden beslaglæggelsen kontinuerlig har været in culpa — og to linjer nedenfor staar det, at tiltalte nr. 2 først senere sees at være kommen i besiddelse af de omtalte exemplarer, nemlig lige da han han skulde rejse til Sverige.. Naar man saa husker paa, at hr. Knudsen er en i allerhøjeste grad mis-
