Side:Hans Jægers sidste ord i bohêmesagen.djvu/9

pegt paa den store civilisatoriske opgave, som udviklingen netop nu har lagt tilrette for den naturalistiske literatur, saa havde han, med en klarhed som intet lod tilbage at ønske, paavist, hvorledes den naturalistiske literatur, for at kunne fyldestgjøre denne sin store opgave i udviklingens tjeneste, med nødvendighed maatte benytte sig af, med nødvendighed maatte ta med — disse anstødelige skildringer, som altsaa godtfolk endnu er saa lidet vant til at se paa tryk. Med en klarhed som intet lod tilbage at ønske havde forfatteren paavist det, og der kunde efter den fremstilling ikke længer være spor af nogensomhelst tvil tilbage om, hvad hensigten havde vært med disse anstødelige skildringer. Der kunde ikke det. Den var, den fremstilling, — jeg tror jeg tør si det højstærværdige herrer — den var saa enkel, saa simpel, og saa letfattelig, at snart sagt enhver skolegut kunde forstaa den. Jeg havde jo sagt til mig selv da jeg sat mig til at udarbejde den, at skal virkelig den naturalistiske literatur bli fradømt sin borger-ret i dette land — min skal ialfald ikke skylden være. Og derfor saa havde jeg sat mig til og havde støbt den om igjen og om igjen denne fremstilling af naturalismens væsen; jeg havde støbt den og støbt den, om igjen og om igjen og om igjen —