Side:Hans Nielsen Hauge og hans samtid.djvu/10

Denne siden er ikke korrekturlest

Literatur nærede og af enkelte ſporadiſke Vækkelſer befrugtede Religiøſitet var det, at den gudelige Folkebevægelſe havde ſin Oprindelſe, ſom baade i Danmark og fornemmelig i Norge reiſte ſig mod Rationalismen.

 Den kirkehiſtoriſke Foreteelſe, der tog ſin Begyndelſe med Bondedrengen Hans Nielſen Hauges Optræden i Aaret 1796, har intet Sideſtykke i Hiſtorien. Viſtnok fremviſer Kirkehiſtorien talrige Exempler paa, at Lægmænd have fremtraadt i Oppoſition mod det udartede Kirke-Væſen, og viſtnok havde flere af ſaadanne Mænd havt en ikke ringe Indflydelſe baade paa Samtid og Eftertid. Men en ſaa baade kirkehiſtoriſk berettiget og ren kirkelig Lædmandsoptræden ſom Hauges, lader der ſig — ſaavidt jeg formaar at ſe Hiſtorien an — ikke opviſe noget Sideſtykke til. Her var viſtnok ogſaa Brøſt og Mangler og Misgreb; men her er ogſaa det eiendommelige, at Bevægelſen ſelv har formaaet i Udviklingen at udſkille disſe fra ſig, ſaa at den hele Bevægelſe er gaaet op i den lutherſke Kirke og helt kommet denne tilgode. Derfor vil den norſke Kirkehiſtorie altid vide at nævne Hans Nielſen Hauge ſom en af ſine ſtørſte Mænd; og enhver Fremſtilling af vort Lands Kirkehiſtorie i Nutiden vil altid være nødt til at ſætte Aaret 1796 ſom et afgjørende Punkt, hvor det Gamle ender, og det Nye tager ſin Begyndelſe.

———————

 Hans Nielſen Hauge er født paa Gaarden Hauge i Tune Præſtegjeld den 3die April 1771. Faderen Nils Mikkelſen var fra Gaarden Ecinrød i Glemminde Sogn og blev gift med Maria Olsdatter, med hvem han fik Gaarden Hauge, hvor han døde den 10de Januar 1813, 81 Aar gammel[1]. Hans

    ſtolen», Neuch’s «Den aandelige Aarvaagenhed», Ramus’s «Naadens aandelige Markedstid», Collinds «Voldſomme Indtrængelſe» og «Jeſu Forklaring i Sjælen», Hofs «Laas for Munden», flere af Jerfins Skrifter og ikke faa af Luthers Skrifter i danſk Overſættelſe; fremdeles Kingos «Sjunge-Kot», Peder Daſs’s «Katekismus- og Bibelhiſtoriſke Sange», Dorthea Engelbretsdatters «Gang-Offer», Brinchs «Tanketøile», Anne Vorrebyes «Zions Skuffe», Lunds «Brudegave», Hyphofs «Aandelige Dues Turtel-Røſt», Brorſons «Troens rare Klenodie» o. fl.

  1. Tune Miniſterialbøger