1) Nu vil jeg da blive en Sviregast. 2) Nei, nu vil jeg kaste mig paa Bogen, for Alvor. 3) Jeg troer jeg springer udaf Vinduet — nei, der vilde jeg blive hængende i Æbletræet. 4) Drukne mig? — det er lavt. Jeg vilde see fæl ud, naar man fandt mig. 5) Hænge mig? Det er Nidingsdød. 6) Gift? Ja Den, der havde nogen paalidelig! 7) Skyde mig? Top! Men ak! mine stakkels Forældre! 8) Blive Filhellen? Det var smukt; men Reisepenge? 9) Knuse mit Hoved mod Væggen? Væggen, som er hundredaargammel Rapning, vilde blive knust og jeg kun stikke mit Hoved ud til Publikums Fornøielse som Lallekønig til Baslernes. 10) Forsvinde for i forskjellige Tjenester at friste Arbeidernes Lod? Være Færgemand en Tid, Grøftegraver en Tid, Steinbryter en Tid o. s. v., og omsider blive opdaget paa Arbeidsanstalten og udført i Triumf som en af de største praktiske Filosofer? 11) Gaa over til Katholicismen og blive Munk? Tør sgu nok blive muligt. 12) Lægge mig flittig efter Billardspil, saa jeg kunde leve uden en Skilling fra mine Forældre? Ak, Den der kunde drive det dertil! 13) Skrive mine Forældre til, at jeg udbad mig som deres sidste Godhed, at de vilde glemme, at de havde havt nogen Søn, som hedte Henrik Arnold, og at jeg maatte staae ene i Verden.
Der var Snese Beslutninger til; men virkelig saa fortvivlet var jeg, at det sidste Gyselige, at staae ene i Verden, forekom mig som den største Lykke. Og det er ikke den eneste Gang jeg har tænkt saa.
Den Beslutning, jeg fulgte, var imidlertid at skrive Vers, som min Fortrolige, der til min Forbauselse lod som om Intet var passeret, ikke noksom kunde rose. Hvad der var passeret var jo ogsaa til Pas?
