Denne siden er korrekturlest
Engang var en Perle inddrukket,
engang var en Guldnaal indstukket.
Huldren — det var slemt —
havde Naalen glemt
for en Alfes Skjemt.
Ofte blaa som Himmelens Bendel
boer der liden Sfinx Filifendel.
Fantasus har hørt den at hamre
sidste Høst paa Hamsenes Kamre;
tænker saa som saa:
jeg de hule maa
nøje passe paa.
Der formummet tør jeg dig finde,
Fagre Sfinx, du min Elskerinde!
Derfor Du de hule ei hade,
Livet liden Maddik tillade!
Sfinxen næste Vaar
med sin Vinge slaaer
Ekhorns Næse saar.
Gylden Pung, som ligger tilbage,
bør du som et Minde ei vrage.
