Side:Heimskringlam.djvu/14

Denne siden er korrekturlest

Kap, 13.^[1] Nu lider det henimod den store kransefest. Fra alle bygder rider folkene til things, baade mænd og kvinder. Da de havde været en uge ved Lovbjerget, råbte lovsigemanden alle folk sammen. De samlede sig. Spillemændene begyndte at lege paa sine harper og giger. Da gik karldøren op og høvdingerne kom ind i række, men de var klædte i prægtige kjortler og kapper. Så tog lovsigemanden til at tale, og der blev en taushed, så at man kunde høre en bukseknap falde paa gulvet. Således talte han: »Aspazometha sè, o Ekchoff, hemeis hoi ympantes hos ton poieten hemon ton dafneforon«.

Satte så lovmanden kransen paa hans hoved, og der blev en

mægtig jubel. Dette er den største fest i mands minde.

↑ Kap. 13. Her fortelles altså om en slags skaldekransning, man kan heraf se, hvor høit digtekunsten har været skattet deroppe i det ensomme land. — Af Formularen har jeg blot givet begyndelsen og med almindelige typer efter Bugges læsemåde, hvem jeg også skylder følgende fortolkning:
Aspazometha; da runerne naturligvis er af den kortere række, kan p her læses som b, hvilket giver Asbarometha, hvilket B. nu læser i ét ord og forklarer som Æsernes barometer, hvilket jo giver til evidens god mening; det er en af de hædrende kjendinger, hvoraf jo kunstpoesien har så mange lignende, at exempel ikke behøver anføres. Et mere betegnende udtryk kan vel ikke tænkes, hvad man end vil lægge i det, — sè kan ikke B. forklare, uden ved at læse det som lønruner og i omvendt orden, heri bestyrkes han af tegnet; altså efter regelen for lønruner: for e den foregående rune i gruppen th, for s efter samme nøgle u, hvilket giver thu — o Ekchoff er egennavn og må være et tilnavn til skalden; jeg kan ikke være enig med B., når han sammenstiller navnet med Nestor, jeg forstår ikke sammenhængen; jeg skulde heller ikke tænke på det alm. mandsnavn Ingolf — hemeis = heim + suffikset si — hoi fremdeles demonstrativt, den samme partikel som findes i heu-te — symbandes hons (nasalt o) ton tvende sammenbundne høns — poieten hem kan B. endnu ikke forklare - on tager han sammen med ton; og da onthonda part. af verbet unthan, senere unnan — det følgende udtaler B. blot som en dristig hypothese: af nef oron = af nefum várum, endelsen i nefum måtte da være bortfaldt ved det enklitisk tilføiede oron; men udtrykket kan ikke ellers påvises, B. har tænkt på ordsproget náit er nef augum, og dette måtte i tilfælde forklares: det, som undes dig af vore næser, det, som undes øiet af næsen, det, som det blot er vor simple ligesom frænde- og vennepligt at unde dig. En slig forklaring er imidlertid yderst resikabel. — Hele udtrykket skulde da blive så: O Eckoff (Ingolf), du æsernes barometer, hjemme her (her på stedet) [overrækker vi dig] tvende sammenbundne høns, (dig afvort (ganske) hjerte) undte. Det ulæste poieten hem måtte efter denne sammenhæng indeholde et verbum, som f. ex.: overrækker vi dig. — Efter Bandamanna saga blev accessit tildelt Jon Jonsson.

[1] Kap. 13. Her fortelles altså om en slags skaldekransning, man kan heraf se, hvor høit digtekunsten har været skattet deroppe i det ensomme land. — Af Formularen har jeg blot givet begyndelsen og med almindelige typer efter Bugges læsemåde, hvem jeg også skylder følgende fortolkning:
Aspazometha; da runerne naturligvis er af den kortere række, kan p her læses som b, hvilket giver Asbarometha, hvilket B. nu læser i ét ord og forklarer som Æsernes barometer, hvilket jo giver til evidens god mening; det er en af de hædrende kjendinger, hvoraf jo kunstpoesien har så mange lignende, at exempel ikke behøver anføres. Et mere betegnende udtryk kan vel ikke tænkes, hvad man end vil lægge i det, — sè kan ikke B. forklare, uden ved at læse det som lønruner og i omvendt orden, heri bestyrkes han af tegnet; altså efter regelen for lønruner: for e den foregående rune i gruppen th, for s efter samme nøgle u, hvilket giver thu — o Ekchoff er egennavn og må være et tilnavn til skalden; jeg kan ikke være enig med B., når han sammenstiller navnet med Nestor, jeg forstår ikke sammenhængen; jeg skulde heller ikke tænke på det alm. mandsnavn Ingolf — hemeis = heim + suffikset si — hoi fremdeles demonstrativt, den samme partikel som findes i heu-te — symbandes hons (nasalt o) ton tvende sammenbundne høns — poieten hem kan B. endnu ikke forklare - on tager han sammen med ton; og da onthonda part. af verbet unthan, senere unnan — det følgende udtaler B. blot som en dristig hypothese: af nef oron = af nefum várum, endelsen i nefum måtte da være bortfaldt ved det enklitisk tilføiede oron; men udtrykket kan ikke ellers påvises, B. har tænkt på ordsproget náit er nef augum, og dette måtte i tilfælde forklares: det, som undes dig af vore næser, det, som undes øiet af næsen, det, som det blot er vor simple ligesom frænde- og vennepligt at unde dig. En slig forklaring er imidlertid yderst resikabel. — Hele udtrykket skulde da blive så: O Eckoff (Ingolf), du æsernes barometer, hjemme her (her på stedet) [overrækker vi dig] tvende sammenbundne høns, (dig afvort (ganske) hjerte) undte. Det ulæste poieten hem måtte efter denne sammenhæng indeholde et verbum, som f. ex.: overrækker vi dig. — Efter Bandamanna saga blev accessit tildelt Jon Jonsson.

[1]