Jemteland og de østenfor liggende svenske Landskaber gik omtrent som den nuværende; den bestemtes nærmere ved en Tractat omtrent ved 1270, saaledes at den egentligen skulde begynde ved Liderne i Nærheden af Søen Lenglingen (omtrent ved søndre Finlid i Snaasen) og gaa tversover til Straumr (nu Strøm i Jemteland), men at Jemterne desuagtet skulde have Ret til at gaae paa Rensdyr- og Ekorn- Jagt 19 Mile nordenfor. Fra Strøm gik Grændsen sydøstlig over endeel Søer indtil Kjarsjór eller Kjöðsjór lidt nordenfor Rafundar (Ragunda), og derfra sydvestligt til Hafrar lidt østenfor Kirken, hvor Herjárdalr eller Herjedalen begynder. Grændsen angives imidlertid lidt forskjelligt i Helsinge-Lovbogen;g efter denne (þingmálabálkr Cap. 15) begynder Grændsen i Uluþræsk (ɔ: Ulsøen i søndre Finlid, hvilken optager en kort Elv, der kommer fra Lenglingen), og videre langs Elvedraget, kaldet Ysma (maaskee en Fordrejelse af Inga eller Ingdøla) 15 Mile, hvorved Straumr og Rafundar synes at være regnede til Aangermanland. Mellem Herjedalen og Sverige gik Grændsen omtrent som Herjedalens nuværende Grændse indtil Þrándarklettr (Trundeklitt) og Trollagröf (Trollegraf), derfra langs den sydøstlige Grændse af Serna Sogn indtil den nuværende Grændses Begyndelse nærved Grønaaens Udløb i Trysil-Elven. Derfra var Grændsen sydefter ej meget forskjellig fra den nuværende Grændse lige til søndre Kornsø (Kornsjór), hvorfra den fulgte den nuværende Grændse mellem Bohuslen og Dalsland indtil Gøtaelven. Derpaa fulgte den denne indtil omtrent ligeoverfor Konghelle (Konungahella), hvor den omcirklede et lille Stykke paa Østsiden, den saakaldte Skyrdalr; gik derfra over paa Øen Hisingen, af hvilken den sydøstligste Deel tilhørte Sverige; endelig til Danaholmen ligeud for Hisingen, hvor Norges, Sveriges og Danmarks Grændser mødtes.
Norges Grændselande vare saaledes: længst i Øst det hiinsides det hvide Hav (Gandvík) liggende Bjarmaland (Savolotshie); dernæst Karelen (Kyrjálaland), endelig Kvænland og den svenske eller kvænske Deel af Finmörk; dernæst de svenske Landskaber Meðalpaði, Helsingjaland, Járnberjaland, Vermaland, Dalr med Tilbehør og Vestra-Gautland. Det danske Landskab, som naaede op mod Danaholmen, var Halland.
At Norge eller rettere Norges Konger en ganske kort Tid ogsaa vare i Besiddelse af Helsingeland, eller en Deel deraf, og Vermeland, kan her ej komme i Betragtning.
