Side:Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen.djvu/43

Denne siden er korrekturlest
Fjelde
15


Efter det bebyggede Lands Beliggenhed med Hensyn til Hoved-Fjeldmassen inddeeltes Norge i Landet fyrir norðan fjall eller Nordenfjelds, indbefattende Hálogland, Forstathingslagen og Gulathingslagen med Undtagelse af Egdafylke; og det øvrige, der sagdes at ligge "fyrir sunnan fjall" eller Søndenfjelds. De fornemste Fjeldpas mellem det Nordenfjeldske og Søndenfjeldske var a) mellem Eidfjord i Hardanger og Haddingjadal; b) mellem Læradalr i Sogn og Vadres over Fillafjall; c) mellem Raumsdal og Lesjar (Lesjø) i Gudbrandsdalen; d) mellem Uppdalr og Gudbrandsdalen over Dofrafjall.

Vigtige Forbjerge, efter hvilke Seiladsen rettedes, vare Tunna eller Tunnaskagi (Tønsberg Tønde), vestligt ved Indløbet til Folden, Rygjarbit (Jærnespynten) mellem Egda- og Grøna-Fylke, Liðandisnes (Lindesnes); Hádyri (Haadyr) lidt søndenfor Jæderen; Tungunes ved Indløbet til Bókn (Buknfjord); Stað (Stadtland); Stimr eler Stimshestr mellem Raumsdal og Nordmør; Agðanes ved Indløbet til Throndhjemsfjorden; Andarnes, den nordlige Spidse af Andøen paa Hálogaland; Lyngsþúfa, nu Lyngstuen mellem Lyngenfjord og Ulfsfjord; Andsnes nærved Indløbet til Kvænangerfjorden og Knöskanes nu Knivskjer-Odden, tætved Nordkap.

Med Hensyn til Benævnelsen "fyrir norðan fjall, fyrir sunnan fjall" maa det bemærkes, at vore Forfædre regnede aldeles saaledes som Mængden i Norge nutildags, Retningen modssat hoved-Elvenes Løb paa Østsiden af Fjældene at være nordlig, omvendt nedad Elveløbet sydlig, og videre paa den vestlige Side nedad Elveløbet nordlig, opad sydlig. Derfor betragtedes enhver af de paa Vestsiden liggende Landskaber som nordenfor de østlige; ja naar man f. Er. brog fra Tunsberg langs Kysten til Bergen, hed det, selv førend man kom til Lindesnes, at man brog nordefter. Derfor faldes ogsaa den vestlige Deel af Agder Norðagðir i Modsætning til Austragðir.

Have og Fjorde.

9. De vigtigste, Norge omgivne Have (höf) kaldtes:

Gandvík, det hvide Hav.

Dumbshaf, Nordiishavet, saaledes kaldet efter Klippen Dumbr, nu Domen. Man troede at det begrændsedes ved en sig fra Gandvik i Retning mod Nordpolen og derfra i Sydvest til Grønland snoende Kyst, kaldet Svalbarði.

Íslandshaf mellem Island og Norge.