I Alfheime:
Hringdalsfjörðr, hvis smaleste Deel kaldtes Svínasund; den løb ind til udløbet af Þeistá (Tistedalselven) og svingede siden mod Syd under Ravn af Hellisfjörðr (Iddefjorden).
Sótafjörðr, nu Sotefjord, udenfor Sveinabœjar og Botna Kirker.
Ábýarfjörðr, i Askeimsherað, gaaer ind til Ábý<&tt>.
Guðmarsfjörðr, nu Gulmarsfjord, løberind til Skríksvík fra Fastlandet, ligesom Hakafjörðr paa Østsiden.
10. Den almindeligste Benævnelse paa on Flod var á (g. ár), en Aa; Benævnelsen elfr brugtes sjældnere, og helst om de større Hoved-Elve. Ordet á eller elfr forbundet med en Steds-Angivelse er undertiden den eneste Betegningfor Floden, som altsaa paa den Maade savner et eget Ravn, f. Eks. Gautelfr, Gøtaelven ɔ: Gauternes Elv. I Almindelighed have dog alle Aaer og Elve selvstændige Navne, og det i en langt størr Udstrækning end nutildags, hvor Aaens oprindelige Navn ofte er gaaet ud af Brug og erstattet ved en Sammensætning af Ordet "Aa" eller "Elv" med Dalstrøgets Navn, hvilket dog igjen oftset er dannet af Aaens oprindelige Navn. Saaledes siger man f. Eks. "Lyngdals-Elv", medens man i Oldtiden kun sagde Lygna, hvoraf Dalstrøgets Navn Lygnudalr dannedes. Endnu siger man snart "Sire-Aa" (Síra), snart "Siredals-Elv". En Mængde lignende Eksempler kunde anføres, thi de fleste Dalstrøg i Landet have sine Navne af de dem gjennemstrømmende Elve, ej omvendt. — De fleste Aa-Navne i vort Oldsprog ere sterke eller sage Feminina, f. Eks. Gaul (Gulelv), Mörn ell. Marn (Mandalselv), Nið (Nidelven) eller Sira (Sireaaen), Varma (Vormen), Nauma (Namselven), Auðna (Undalselv) o. fl. Til disste Navne føjes nu undertiden Ordet á, saaat det i Haandskrifter, hvor Accentueringen ejer iagttaget, ofte seer ud som om Navnene bøjedes forskjelligt; man finder saaledes Gaul og Gaulá; Varma, g. Vörmu, og Varmá, g. Varmár o. s. s. Nogle faa Elve i Landet kaldtes, uden nogen nærmere Bestemmelse, Lögr eller Lagr (Band), hvilket ellers kun bruges om Indsøer; disse Elve er Lögr i Gudbrandsdalen, Lögr i Numedalen og Vestfold, og Lögr i Guledal i Ryfylke. En mindre
