kun ganske løseligt, og i en hurtig Oversigt, ere omhandlede; de egne sig bedst til at beskrives i egne Skrifter, og et saadant have vi allerede, hvad Grønland angaar, i de af det kgl. nordiske Oldskriftselskab udgivne „Grønlands historiske Mindesmærker“, et Skrift, der med Hensyn til Lærdom og Fuldstændighed intet lader tilbage at ønske. Hvad jeg har underkastet en nøjagtigere og mere i det Enkelte gaaende Behandling, er saaledes det egentlige Norge, med de nu svenske Landskaber Jemteland, Herjedalen og Bohuuslen, og af Skatlandene Orknøerne, Hetland, Syderøerne og Færøerne.
Som egentlige Kildeskrifter eller originale Levninger fra Oldtiden, af hvilke de nødvendige Oplysninger i denne Materie erhverves, maa først og fremst de endnu opbevarede gejstlige Jordebøger (jarðaskrár) omtales. Af saadanne gaves der i ældre Tider en stor Mængde, thi hvert Bispedømme, hver gejstlig Stiftelse havde naturligviis nøjagtig Protokoll over sine Landejendomme, til Efterretning ved Indkrævning af Landskyld, Bortbygsling m. m.; ikke sjelden havde man endog flere slige Protokoller, optagne til forskjellige Tider. Saadanne Jordebøger ere ej alene oplysende, fordi de indeholde en Mængde ældre Stedsnavne, men ogsaa fordi de, ved at ordne disse Stedsnavne efter den under Affattelsestiden brugelige Inddeling, give bedre Underretninger om denne, end Sagaerne i Alm. kunne skaffe. Da Kirker og gejstlige Stiftelser overhoved vare meget rige, og deres Gods tillige meget spredt, saaledes at det oftere vare enkelte Parter af Gaarde, end hele Gaarde, som tilhørte dem, er den Masse af Navne, der forekomme i deslige Jordebøger, overmaade stor, og afgiver næsten allerede i og for sig tilstrækkelige Data til, ved Sammenligning med den nyere Matrikel og fuldstændige Karter, at drage de specielle Inddelings-Grændser i de Partier, som de omfatte. Hvis vi havde besiddet alle disse Jordebøger fuldstændigt, og tillige de kongelige Jordebøger eller Fortegnelser paa kongelige Ejendomme, som ifølge Hirdskraa Cap. 21 maa have existeret, saavelsom de Fortegnelser, de rige Jordegodsejere, f. Ex. Arnmødlingerne i Bjarkø og Gizke ogsaa upaatvivlelig maa have ladet optage, da vilde vi sikkert allerede i disse have et saa fuldstændigt Apparat af Materiale, at man intet videre behøvede. Men desværre ere nu alle de ikkegeistlige Fortegnelser tabte, og af de gejstlige ere ikkun faa tilbage. Disse ere:
a) Den saakaldte røde Bog for Oslo Bispedømme, affattet paa Biskop Øysteins Visitatsreiser mellem Aarene 1388 og 1401, og siden forsynet med Tilsætninger af senere Hænder. Denne er den vigtigste, mest omfattende og mest authentiske, vi besidde, thi den er affattet paa ethvert Sted selv, uden at være nogen blot Afskrift af ældre Jordebøger, hvilke den dog undertiden paaberaaber sig. Foruden Kirkernes Gods i Bispedømmet indeholder den ogsaa Bispestolens, Kannikernes og nogle Klostres Gods. Uheldigviis mangler den paa to Steder betydelige Stykker, nemlig paa det ene Sted (mellem fol. 52 og 53) de Blade, der indeholde 10 Kirker af Vestfolds og een af Oslo Provsti; paa det andet (mellem fol. 61 og 62) de Blade, der indeholde fem Kirker af Oslo Provstie. Bo-
