Magister Iver byggede sine Planer for at ramme sin Uven Jørgen Philipssøn og hans Svoger og Eftermand i Embedet Jens Madssøn paa den føleligste Maade. I den korte Tid, den sidstnævnte havde havt Fogderiet, havde Dølernes Had allerede vendt sig mod ham. En ikke ringe Del deraf var vistnok bleven overført paa ham fra hans Formand, men det ansaaes dog tillige for en given Sag, at han i endnu høiere Grad end nogen anden Foged der i Dalen modtog Bestikkelse; derhos viste han i sin optræden en Arrogance, der selv i hine Dage skulde søge sit Sidestykke. Magister Iver gjorde, hvad der stod i hans Magt, for at puste til Ilden, da han ikke spaaede sig noget godt af den nye Foged. Hvad enten han vandt sin Sag for Herredagen eller ikke, var det ham af den høieste Vigtighed at faa en saa besværlig Person som Jørgen Philipssøns Svoger fjernet, det koste, hvad det vilde. Jakob Lunds Kaldelse til Rigens Fiskal bragte hans Planer Maalet adskillig nærmere, da hans unge Svoger i et og alt rettede sig efter hans Villie.
Blandt de Pligter, som paalaa Fiskalen, havde han blandt meget andet at føre Opsigt med Kirkernes Eiendomme, deres Indtægter og Vedligeholdelse, samt paase, hvorledes Geistligheden forholdt sig med Kirkernes Rente og oppebørselen af de Fattiges og Hospitalernes Indkomster. Dernæst havde han at forhindre, at Bonden blev forurettet, samt at optage Klagemaal fra de Fattiges og Nødlidendes Side. Endelig skulde han undersøge Forholdet mellem Leilændingen og Jorddrotten og holde Øie med, at denne ikke drev Skattepligten ud over den Grændse, som Loven og Jordebogen tillod. Der var endnu flere Bestemmelser i Fiskalens Instrux, som vistnok har sin Betydning for de Begivenheder, her skal fortælles; men
