eller ialfald ved hans enkes død (formodentlig 1700) være bleven solgt, da gaarden allerede i 1702 ejedes af magister Ole Storm, der døde i 1721 som stiftsprovst og sogneprest til Bergens domkirke, overlevet af sin hustru Anne Samuelsdatter Schreuder. Efter hendes død gik gaarden vistnok over til kjøbmand, kommerceassessor Jean von der Lippe, da han, som nedenfor vil sees, allerede 1736 var ejer deraf. Om ikke før, saa ialfald i Storms eller von der Lippes tid maa Møllendal som egen gaard være skilt fra Aarsstad, da den, efter hvad nedenfor vil sees, nævnes som saadan i 1752,[1] og den nedenomtalte Hans Molle i 1770 kalder Møllendal sin „odelsgaard“. Det ved denne fraskillelse saaledes formindskede Aarsstad kom efter von der Lippes død (1774) først til hans datter Karen Dorothea, gift 2den gang med nysnævnte Molle, og efter dennes død i 1799 til hans afdøde hustrus systerdatter Wenche Garmann, der var gift med stiftamtsskriver, justitsraad Christian Lerche Dahl, som allerede i 1801 boede paa gaarden.
Som det vil sees af den ovenfor paaberaabte fortegnelse fra 1507, hørte der til Aalreksstad en kirke, som første gang træffes omtalt i dette dokument, men utvilsomt paa grund af, hvad der nedenfor siges om dens materiale, maatte være meget ældre, og mulig hidrørte fra den kristelige middelalders tidligere tid. Hatting i sin bergenske Prestehistorie fra 1775 kalder den s. 42 „en smuk liden kirke“, og er det sikkert, hvad P. A. Munch anfører i sin Norges Beskrivelse (s. 120), at gaarden Forntúpt (nu Fantoft) omtales som liggende i Álreksstaða sokn, maa kirken allerede tidlig have været sognekirke. At der ialfald før 1555 var et annex med dette navn under Fane prestegjeld, sees af Absalon Pederssøns Kapitelsbog (N. Mag. I, 261). Om selve kirken, siger Hilbr. Meyer (anf. st. III, 661) for det første, „at den, som adskillige andre kirker, er bleven ødestaaende ved refor-
- ↑ Første gang navnet træffes er i 1594 (N. Saml. I, 233, 237, 240), da det skrives „Mølnedal“, og „gaarden“ og „kvernhuset“ omtales. Det gamle, lignende navn (Mylnudalr) paa strøget i Sandviken var dengang forlængst gaaet af brug.
