I Aarene 1858–1870 udkom i Utrecht et stort og indholdsrigt Samlerverk i tre svære Bind: Spreekwoordenboek der Nederlandsche taal of verzamelung van Nederlandsche spreekwoorden en spreekwoordelijke uitdrukkingen van vroegeren en lateren tijd door P. I. Harrebomée. Man vil her ogsaa finde Ordsprog eller Mundheld, der angaa Norge og Nordmænd, stundom ogsaa særlig Bergens By. Disse Ordsprog ere vistnok af temmelig gammel Oprindelse og maa betragtes som Minder om en Tid, da Forbindelsen mellem Norge og Holland var langt mere levende end nu, idet Hollænderne modtog en stor, engang endog den allerstørste Del af vor Trælast og optraadte som Hanseaternes Concurrenter i Bergen, medens Nordmænd af begge Kjøn i talrig Mængde udvandrede til Holland. Jeg var, da jeg udgav mit Skrift om det sidst nævnte Forhold, desværre endnu ikke bleven opmærksom paa disse Ordsprog, der formentlig i flere Henseender belyse Hollændernes omdømme om vort Land og vore Landsmænd. Som man vil se, har dette Omdømme just ikke været meget smigrende for den fattige og dem lidet tiltalende vestlandske Kystbefolkning, med hvem Hollænderne især kom i Berøring enten ved egne Besøg i Norge eller ved de norske Udvandredes optræden i Holland.
1. Hij kijkt als een bok in Noorwegen. I. p. 74. Udgiveren bemærker, at „Bukken er et Symbol paa Norskhed“ (een toonbeeld van Norschheid). „En Buk i Norge kan gjælde for en dobbelt Buk, thi Nordmændene have intet godt Ry for Venlighed (minzaamheid).“ Ordsproget forekommer i flere ældre hollandske Samlinger, af hvilke den ældste, der udelukkende indeholder Sømandsudtryk, udkom i Leiden 1681.[1]
2. Hij riekt naar de Noormannen. II. p. 130.
- ↑ Ordet „Bagge“, hvormed Nordmændene, som bekjendt, i Aarhundreder have været benævnte i Sverige og Danmark, betyder ligeledes en Saubuk.
