nævner Gaardsnavne, synes dette dog forholdsvis let at bestemme, da Stedsbeskrivelsen er temmelig nøiagtig. Der er nu først at lægge Mærke til, at Sverres Modstandere bestod af „ alle Vossinger og mange Sogninger, Haringer og Søndhorder“, thi deraf sees, at alle Beboerne i disse Egne havde faaet Tid at samle sig og forene sig, førend Sverre naaede frem, saa at de kunde rykke mod ham samlede.[1] Det naturlige Samlingspunkt for alle disse er paa selve Vossevangen eller rettere lidt østenfor, der hvor veiene fra Nord (Vinje og Opheim), fra Øst (Rundalen) og fra Sydøst (Graven) støde sammen: det siger sig nemlig selv, at Haringer og Søndhorder er komne op fra Graven, og Sogningerne (ɔ: Bønder fra Opheim eller „Sygnestranden“, maaske ogsaa Nærødalen) er rykket ned vestenfor Løne- og Lundevandene, medens Vossingerne er komne op vestenfra. Saalangt vest som over Vosseelven eller til Elvenes Forening ovenfor Vangen er altsaa ikke Sverre naaet frem. Efter Sagaen gik Bønderne over Aaen for at anfalde Birkebeinerne, men disse drev dem tilbage over Aaen, som her var brat. „Og da Bønderne vare komne over Aaen, var der nogle Gjuv (gljufr) nær ved, længere oppe, hvor der var ganske smalt over: her skjød de paa hinanden, og Bønderne søgte at komme foran og siden bag paa dem. Men Gjuvene bleve bredere og bredere, jo længer man kom op, og øverst oppe var et Vand; saaledes blev der længer og længer mellem dem, jo længer de for; da det begyndte at nattes, kunde de ikke se hinanden, saa at de intet kunde foretage.“ Denne Beskrivelse passer saa nøiagtigt som muligt paa Terrænet
- ↑ Det siger sig selv, at Efterretningen om Faren er naaet hid fra Sogn (Gudvangen), maaske ved Bud fra Assur Balles Hær, da denne trak sig bort fra Lærdalen.
