Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/225

Suhm og Munch antage, efter Kildernes Udsagn, at Biskop Valdemar har søgt og faaet Hjælp hos Kong Sverre i Norge, at altsaa den Flaade af 30 eller 35 Langskibe, hvormed Biskop Valdemar i 1193 optræder i Danmark, er Kong Sverres Krigsflaade. Hvis vi turde tro dette, vilde det være et interessant Tankeexperiment at forestille sig, at der i 1192–93 virkelig havde ved Biskop Valdemar som Mellemled dannet sig et Forbund mellem Keiser Henrik, Kong Sverre i Norge og Kong Knut i Sverige – som det verdslige Monarchis Repræsentanter – mod den danske Konge og hans (ialfald paastaaede) Forbundsfælle Henrik Løve, Welfernes og det pavelige Partis Repræsentanter. Imidlertid taler ved nærmere Undersøgelse alt imod en saadan Combination. En saa fantastisk, alt omfattende Politik vilde ikke ligne den nøgterne, realistiske Kong Sverre, om den end kunde passe for Biskop Valdemar og end mere for Keiser Henrik, der altid levede for store, verdenserobrende Planer. Desuden – den lader sig umuligt forlige med Sverres Saga Ikke Mit kjender Sagaen ikke noget til et saadant Felttog i 1193: Kong Sverre var Høsten 1192 i Bergen (og et samtidig dansk Skrift viser, at han kom did med sin Flaade), og hele det følgende Aar opholder han sig i det Throndhjemske, hvorfra han kommer til Bergen for at kjæmpe mod Øskjæggerne (2 Apr. 1194). Det er saaledes lidet rimeligt, at han fra Throndhjem af skulde have indladt sig i Underhandlinger med den landflygtige danske Biskop og efter dennes Opfordring, medens han selv forblev i det Throndhjemske, have gaaet ind paa et saa vidtrækkende og farefuldt Forehavende som at ville styrte den danske Konge i Forbindelse med de tyske Fyrster. End tydeligere blir dette, hvis man faar Øie paa, at Felt-