Skildring vilde man neppe finde hos en dansk Forfatter, hvis man skulde tro, at Kong Sverre havde hjulpet Biskop Valdemar til at vække Borgerkrig i Landet eller i det hele befandt sig i stadig Krigstilstand mod Danmark.
Forfatteren til Sverressaga har et saa gjennemgaaende Kjendskab til Norge, navnlig til Egnene om Hovedbyerne Nidaros, Bergen, Oslo og Tønsberg, at man oftest har meget let ved at paavise de fleste i Sagaen forekommende Stedsnavne, og man vil forbauses over, hvor nøiagtigt Forfatteren er orienteret: hvis det havde været en moderne Forfatter, vilde man have antaget for givet, at Forf. har skildret med Specialkarter liggende foran sig under Udarbeidelsen. I Regelen tør man derfor være sikker paa, at naar der forekommer Navne, som ikke lader sig gjenkjende, da maa disse enten være forsvundne i nyere Tid, eller ogsaa maa de være forvanskede i Haandskrifterne. Et af disse stedsnavne er Sólangr i Sagaens Cap. 162 (Ungers Udgave Cap. 175); det har ikke kunnet gjenfindes i nyere Tid, og nyere Forfattere har derfor hidtil forgjæves gjort sig Umage for at paavise det i nyere Stedsnavne.
Situationen i Sagaen er som bekjendt, at Kong Sverre i Oslo Søndagsaften d. 5te Marts 1200 faar Bud om, at Bønderne i Viken vestenfor Fjorden vil anfalde ham i Oslo; han lader sin Hær samle sig i „Akershagen“, og medens den hviler her om Natten, rider han selv vestover og udspeider Bøndernes Hær „ved Solangr“, hvorpaa han over Isen (ɔ: Christianiafjorden) rider tilbage til sin Hær, hvor han kommer ved Daggry. N. M. Petersen har i
